Forskere på mission for at redde truede håndværk

Det kan lade sig gøre at udvikle traditionelle håndværk som glaspusteri i en økonomisk og miljømæssig bæredygtig retning. Det har forskning fra Marta Gasparin tidligere dokumenteret. Hun har også vist, at de truede håndværk styrker evnen til at overleve, når de udveksler viden og kultur på tværs af regioner og fag. Foto: Shutterstock

De fleste kender truede dyrearter som tigre og næsehorn, der er i fare for at blive udryddet. Færre har hørt om truede håndværk og de negative konsekvenser, det har for mennesker, kultur og økonomi, når de visner og dør.

Begge udfordringer er vigtige at løse, og forskere på CBS har kastet sig ud i den opgave, som de er eksperter i: Bevarelse og udvikling af traditionelle håndværksvirksomheder, der med afsæt i generationers viden laver produkter af træ, tekstiler, læder, papir, metal, sten, glas, ler og keramik.

”Traditionelle håndværk er vigtige både for den lokale økonomi og for bevarelse af en mangfoldig kultur i Europa,” siger Marta Gasparin, der er lektor på CBS og leder af et nyt fireårigt forskningsprojekt HEPHAESTUS finansieret af fire millioner EUR fra EU's Horizon program.

Projektet vil bevare og forny de traditionelle håndværk i Europa på en måde, der er både økonomisk og miljømæssig bæredygtig. Forventningen er, at projektet fører til en stigning i salget hos de deltagende virksomheder på fem procent.  Samtidig skal projektet sætte Europa på verdenskortet som et sted, der med afsæt i kulturarven udvikler håndværk, der på en autentisk måde følger med tiden og den teknologiske udvikling. 

Håndværkenes udfordringer
En af udfordringerne for traditionelle fag som glaspustere, vævere og keramikere er, at de er ukendte eller usynlige for mange moderne mennesker. Sådan er det, selv om produkterne kan noget, som industrialiserede, masseproducerede varer ikke altid kan.

Traditionelle håndværks-produkter er typisk langtidsholdbare og dermed bæredygtige, og de manifesterer en regional kultur, der har et forskelligt udtryk i forhold til ting fra andre egne. Dermed modvirker de med deres blotte tilstedeværelse, at alting bliver ensartet i en globaliseret verden, og det beriger os allesammen, siger Marta Gasparin.

”Men fra vores tidligere forskning ved vi, at moderne mennesker har en vis distance til traditionelle håndværk. De forstår ikke kvaliteten af produkterne, hvordan de bliver lavet, og hvorfor prisen er, som den er. Den mangel på viden er en udfordring. Det betyder, at de unge ikke får interesse for fagene, og at økonomien skranter, hvis virksomhederne ikke innoverer, og så må de lukke,” siger Marta Gasparin.

Behov for at vende negativ spiral
”De traditionelle håndværk er nødt til at tilpasse sig for at overleve, og når de gør det, kan de skabe arbejdspladser og økonomisk vækst ude i Europas regioner. Det, forventer vi, bliver et af udbytterne af projektet,” siger Marta Gasparin.

Konkret tager projektet afsæt i traditionelle håndværk på Bornholm og i fire andre regioner i Europa: Færøerne, Dalsland i Sverige, Venedig og Bassano del Grappa i Italien.

Håndværkere vil mødes på tværs af fag og oprindelse; de vil benytte såkaldte FabLabs, der stiller ny teknologi til rådighed til udvikling af ny og bæredygtige produktionsmetoder; og de vil inspirere forskerne, som vil udvikle:

• nye bæredygtige forretningsmodeller baseret på forskning i innovation, entrepreneurskab og livslang læring
• nye måder at dele viden om håndværk på i digitale biblioteker og museer
• rådgivning til politikere om at bevare og udvikle fag og kulturarv, så de lever op til de nye europæiske såkaldt ’Bauhaus-principper’ om bæredygtighed og berigelse gennem kultur.

CBS forskerne i projektet er Marta Gasparin, Marius Gudmand-Høyer, Lena Olaison, Rasmus Johnsen og Daniel Hjorth.

Kontakt
Marta Gasparin
Lektor, ph.d.
Tel:+45 31 77 05 83
E-mail: mga.mpp@cbs.dk

Marianne Bom
Journalist
Tel:+45 41852631
E-mail: mb.slk@cbs.dk