Trends fra verdens største ledelseskonference: Mening på arbejdspladsen bliver vigtigere

Madeleine Rauch, Marius Gudmand-Høyer, Florence Villeseche, Marie Louise Mors og Andreas Rasche

Verdens største konference for ledelse er netop blevet afholdt i Seattle, USA. Tusindvis af verdens førende ledelsesforskere deltog, og CBS var også talrigt til stede. Men hvilke trends rører sig indenfor ledelse i 2022? Og hvordan kommer virksomheder og organisationer til at mærke dem i de kommende år? Vi har spurgt nogle af de mange forskere fra CBS, der deltog i Academy of Management Annual Meeting 2022(AoM).

Madeleine Rauch, adjunkt ved Institut for Strategi og Innovation

• Hvad var de mest interessante trends, du blev præsenteret for på AoM?

Jeg tror, det var en debat om meningsskabelse på arbejdet. Mening betyder i stigende grad mere for medarbejderen end løn. Vil du arbejde for medicinal-, våben- eller tobaksindustrien eller rent faktisk med noget, du tror på? En dyrepasser tjener ikke meget, men de finder deres arbejde dybt meningsgivende – tendensen er, at meningsskabelse bliver meget mere vigtigt for medarbejderne i det lange løb.

• Hvordan kommer disse trends til at påvirke virksomheder i de kommende år?

Det kommer til at påvirke de virksomheder, der ikke er i attraktive brancher. Hvordan skal de vinde medarbejderne over på deres side? De er nødt til at have en mere holistisk tilgang for at gøre sig selv mere attraktive. Meningsskabelse er dog ikke alt, da vi jo kan se, at sygeplejersker, der har et utroligt meningsskabende arbejde, heller ikke har de bedste arbejdsforhold. Så jeg tror, at vi i de kommende år ser virksomhederne forsøge at få et mere helhedsorienteret billede af, hvad de kan tilbyde deres medarbejdere – udover blot penge.

Marie Louise Mors, professor ved Institut for Strategi og Innovation

• Hvad var de mest interessante trends, du blev præsenteret for på AoM?

Virksomheder tænker i højere grad end tidligere på, hvordan de påvirker forskellige interessenter, men nuancerne i værdiskabelsen er stadig ikke helt klare. Hvem er det egentlig, man skaber værdi for – er det kunder, virksomheden selv, aktionærer eller samfundet? Og hvordan måler vi den værdi?
Værdi for kunderne handler meget om, hvor meget vi mister, hvis en virksomhed forsvinder. Hvis Google forsvinder, kan vi let bruge en anden browser, og så kan man jo spørge sig selv om, hvor meget værdi, de bringer på nuværende tidspunkt. Omvendt har de allerede skabt værdi, fordi mange konkurrenter er kommet på markedet.

• Hvordan kommer denne trend til at påvirke virksomheder i de kommende år?

Phil Leslie, der er Vice President Economist hos Amazon, talte om, hvordan de skaber værdi ved at ekspandere, hvordan de tænker på deres forretning. For eksempel giver de dem, som sælger deres produkter gennem Amazon, adgang til deres lager og logistik imod betaling. Det har været en stor succes, fordi det er nemmere for forhandlerne at sælge, og Amazon skaber ekstra værdi ved at tjene penge på at udlåne deres processer og systemer. Den slags værdiskabelse, tror jeg, vi kommer til at se mere af.

Andreas Rasche, professor og prodekan ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation

• Hvad var de mest interessante trends, du blev præsenteret for på AoM?

En tydelig trend, som jeg bed mærke i, var, at rigtig mange sessions handlede om den effekt, forskningen kan og skal have på den virkelige verden. Nok så interessant var mange af disse sessions organiseret fælles af de forskellige AoM-divisioner. Det viser os, at hvis vi skal påvirke den virkelige verden, er vi tit nødt til at tænke ud over de enkelte fag- og forskningsområder. Det er derfor, multi- og tværfaglig forskning er så vigtigt i dag. Så det allervigtigste i denne debat er at måle på forskernes eventuelle impact, og jeg har virkelig overværet nogle tankevækkende diskussioner om dette, fx at det ikke dur at bedømme den på baggrund af de videnskabelige tidsskrifters kriterier. Det er godt at se debatten om impact blive mere intens i sig selv, men jeg synes stadig, at der er et stykke vej endnu.

• Hvordan kommer denne trend til at påvirke virksomheder i de kommende år?

Hvis forskerne er mere optaget af forskningens effekt på den virkelige verden, vil det ideelt set resultere i en større effekt af forskningen på den virkelige verden. Jeg håber, at sådanne debatter kan anspore både business schools, tidsskrifter og faglige organisationer til at sætte flere initiativer i søen for at linke til praksis på meningsfulde måder, så forskerne kan bidrage endnu mere til den offentlige debat. Der er mange af den slags initiativer på vej, da nogle videnskabelige tidsskrifter allerede kommunikerer meget bedre om den praktiske anvendelse af forskningen, men der er lang vej endnu. Jeg mener, at debattens størrelse viser os, at forskningens anvendelse i praksis stadig er en af de allerstørste udfordringer for forskningsverdenen.

Marius Gudmand-Høyer, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

• Hvad var de mest interessante trends, du blev præsenteret for på AoM?

En interessant tendens var, at klima- og miljødiskussionen også her på AoM er ved at ændre sig en lille smule. Det er ikke længere udelukkende en klimaudfordring med ét problem – at det bliver varmere, at vi skal bibeholde det, vi har, at vi skal løse det hele ved at reducere vores forbrugsudslip. Insekterne forsvinder, vandstande stiger, vores materialer, metaller og plastik, er nu overalt i naturen, også i os selv, de ekstreme vejrlig. Vi er nået så langt ud i ’problemet’, at vi måske bliver nødt til at affinde os med, at det ikke er noget, vi bare løser, men noget, vi lærer at leve med.  Men på nye måder, hvis vi faktisk vil leve og overleve.

• Hvordan kommer denne trend til at påvirke virksomheder i de kommende år?

Den her nye tilstand er også blevet en tværgående organisatorisk udfordring, for hvordan responderer man på det? Det er en form for ny social eksistens, som på den ene side handler lidt om at give op, men samtidig er det også en erkendelse af, at ansvaret er så stort, at det er svært at se, hvor vi skal sætte ind. Der er ikke længere muligt at forestille sig en håndbog til, hvordan virksomheder og institutioner skal sætte ind i fremtiden for at løse ’deres del’ af problemet. Men det er heller ikke muligt at forestille sig, at dette ikke bliver en organisatorisk hovedopgave.

Florence Villeseche, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

• Hvad var de mest interessante trends, du blev præsenteret for på AoM?

Opmærksomheden på mangfoldighed, bæredygtighed og kunstig intelligens fyldte meget på tværs af AoM i år, både som forskningsfelter, projekter, og hvilke konsekvenser, de har for vores forskning.

• Hvordan kommer disse trends til at påvirke virksomheder i de kommende år?

Når der fokuseres så meget på disse emner i tidsskrifter inden for en lang række forskningsfelter, betyder det, at flere og flere virksomheder i fremtiden vil opleve et akut behov for at reflektere over mangfoldighed, bæredygtighed og kunstig intelligens. I min optik vil det hjælpe både forskere og praktikere med at tænke mere systematisk, og hvorfor og hvordan de kan handle på nogle af de store udfordringer, verden står over for i dag og samtidig se dem som noget, der skal tackles som en helhed i stedet for isolerede projekter.

Du kan læse mere om konferencen i artiklen: CBS på verdens største ledelseskonference: ”Der er brug for forskningsbaserede løsninger på presserende udfordringer”