Kort eller kontanter?

Tusindlappen udfases, og der er nye pengesedler på vej. Men i virkeligheden vil den proces sætte yderligere skub i den digitale økonomi, påpeger professor.

03/07/2024

hovedbillede_artikel.jpg

Panikken i øjnene hos den unge kassemedarbejder, der modtager en tusindkroneseddel fra en kunde, er snart forbi. Allerede fra juni næste år er Danmarks største pengeseddel ugyldig, og den vil ikke blive erstattet af en ny. Ifølge Nationalbanken sker udfasningen, fordi danskerne bruger færre kontanter, og fordi tusindlapper er de kriminelles foretrukne pengeseddel, når de skal vaske deres penge hvide.

Samme Nationalbank understreger imidlertid, at den ikke har planer om at gøre os til et kontantløst samfund. Faktisk er banken netop ved af gennemgå svarene fra 75.000 danskere, der har deltaget i en undersøgelse om, hvilke motiver de foretrækker på en helt ny serie af 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler, som er planlagt til at blive indført fra 2028/2029.

Udskiftningen vil sandsynligvis medføre, at udviklingen hen imod et kontantløst samfund accelererer. Også selv om det ikke er hensigten.

- Jonas Hedman, professor                                                                                  

For professor Jonas Hedman, der har forsket i digitalisering på CBS siden 2007 – heriblandt betalingsformer og det kontantløse samfund – er udfasningen af tusindkronen en logisk konsekvens af digitaliseringen. Han betragter imidlertid beslutningen om at erstatte de øvrige pengesedler med en ny serie som et tegn på, at der fortsat er uklarhed om kontanternes fremtidige rolle, men at der i hvert fald ikke er politisk opbakning til at droppe dem alle.  

Derudover vurderer han, at de kommende nye pengesedler måske kan få en anden effekt, end politikerne forestiller sig.
”Udskiftningen vil sandsynligvis medføre, at udviklingen hen imod et kontantløst samfund accelererer. Også selv om det ikke er hensigten,” siger Jonas Hedman.

Kontanter ryger ud af kredsløbet

Indfasningen af de nye sedler betyder nemlig også, at alle pengesedler, der er ældre end den nuværende 2009-serie med broer og oldtidsfund som motiv, bliver ugyldige fra næste sommer. Ligger der nogle af dem på natbordet, er det om at komme i banken og få dem byttet til nyere udgaver. Og for tusindkronesedlen gælder det, at man kan få den vekslet til andre seddeltyper.

”Men der vil typisk ske det, at mange folk ikke går i banken for at få udskiftet deres gamle kontanter med nye kontanter. I stedet får de sat beløbet ind på deres konto. Og mange vil ikke komme tilbage i banken og hæve pengene igen. Derimod vil de bruge pengene digitalt. På den måde ryger der en masse kontanter ud af pengestrømmen. Det så vi for eksempel også, da Sverige fik nye pengesedler tilbage i 2015-2016,” siger Jonas Hedman.

Udskiftningen af pengesedler sker blandt andet af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager, men Jonas Hedman forventer ikke, at de nye sedler kommer til at fylde i ret mange bukselommer.

”Fysiske penge vil ganske vist findes i lang tid fremover, fordi der ikke er noget politisk ønske om at afskaffe dem. Men om nogle år vil kontanter stort set ikke have nogen praktisk funktion i samfundet. Personligt tror jeg, at de kun kommer til at spille en rolle i små nichegrupper,” vurderer forskeren, der i samme sekvens har et lille opråb.

Brugervenlige løsninger efterlyses

Han efterlyser bedre digitale betalingsformer end nu. Løsninger, som tager højde for dem, der ikke har MitID, er digitalt svage eller har et fysisk handicap, som gør, at de ikke kan betale med et kort eller mobil.

”Vi bør udvikle et alternativ til MitID.  En mere brugervenlig løsning end den nuværende. Og gerne en, der også er robust over for kriser,” siger han.

På det seneste er risikoen for et hackerangreb mod strømforsyningen eller internettet blevet en del af diskussionen om det pengeløse samfund. Men for Jonas Hedman fylder den del ikke så meget.

Men skulle det virkelig ske, ville dine dåsetomater og dine venner nok være mere værd end kontanter.
- Jonas Hedman, professor      

”Sandsynligheden for, at strømmen går i hele Danmark i flere dage, er heldigvis meget lille. Men skulle det virkelig ske, ville dine dåsetomater og dine venner nok være mere værd end kontanter. For vennetjenester og mulighed for at låne sig frem til småting ville være mere effektivt end lidt kontanter,” siger han.

Meget få erfaringer

Jonas Hedman henviser til, at der nok ville opstå et alternativt marked med høje priser i takt med, at hylderne blev tomme i supermarkederne.

Derudover påpeger han, at, at butikkernes elektroniske døre, frysediske og lys heller ikke ville virke.

”Men vi har meget få erfaringer fra den slags nedbrud i vestlige samfund,” siger han.

Hvis internettet derimod hackes, vil både kort og kontanter i et vist omfang kunne bruges. I Danmark er det nemlig muligt at foretage offlinebetalinger med kreditkortet. Nationalbanken har tidligere vurderet, at vi med et moderat forbrug vil vi kunne betale offline med kreditkort i omkring 10 dage. 

Dyrt for butikkerne

Ifølge Nationalbanken fisker vi kontanter op af lommerne i 11 procent af de betalinger, der foregår i fysisk handel. Mere end halvdelen – 57 procent – af alle kontantbetalinger sker i dagligvarebutikkerne. 

Butikkerne er forpligtet til at tage imod kontanter, men i foråret vedtog Folketinget at sænke loftet, så det maksimale beløb, en kunde må betale i kontanter, nu er 15.000 kroner. Ændringen skal dog først og fremmest ses som et forsøg på at begrænse hvidvask.

”Det er klart, at det vil være en fordel for de erhvervsdrivende, hvis vi fik et kontantløst samfund. Den enkelte ekspedition tager længere tid, når der skal kontanter frem og tilbage over disken. Og det tager tid at gøre kontantbeholdningen op hver dag og sørge for at have byttepenge,” siger Jonas Hedman.
 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 03/07/2024