Det sker på CBS i november

Gør kundeklubber reelt kunderne mere loyale? Hvad er på spil, når vi skal stemme om EU-forbeholdet i december? Hvordan undgår globale virksomheder at snuble i kulturforskelle? Hvem bliver årets studerende (og årets medarbejder)? Og lærte finanskrisen overhovedet sektoren at tage et større ansvar? Besøg CBS i november og få svar.

Det sker i november

Do customer clubs and loyalty programmes work?
kundeklubber og loyalitetsprogrammer
Graduate night
CBS prize
CBS prize
HD CBS
30/10/2015

Virker kundeklubber og loyalitetsprogrammer?
Hør hvad 66.000 medlemmer med flere end 275.000 klubkort synes om deres kundeklubber. Et CBS-forskerteam står bag et nyt, stort forskningsprojekt, som blandt andet undersøger, om loyalitetsprogrammer og klubkort lever op til kundernes forventninger, eller om der er rum for forbedringer. Hør også om, hvordan den enorme mænge kundedata, som loyalitetsprogrammer og kundeklubber skaber, både kan styrke og svække kundeklubberne.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
2. november 2015 09.30-16.30
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg

Mød Christiansborg til debat om EU-afstemningen
Alle partier kommer på besøg med Martin Krasnik ved roret, når CBS lægger hus til debat om Danmarks retsforbehold og tilvalgsordning. 3. december 2015 skal vi stemme om retsforbeholdet og tilvalgsordningen. Kom og hør, hvilke argumenter der er for og imod set fra et politisk, juridisk og erhvervsmæssig synspunkt. Til arrangementet får konsekvenserne af det noget oversete civilretlige forbehold en kyndig gennemgang af eksperter fra CBS før den politiske debat.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
17. november 2015 13.00-17.30
Auditorium B, Stig Lommers Plads 2 (Flintholm), 2000 Frederiksberg

Hvem bliver årets studerende/kollega?
Hvert år modtager nogle heldige og dygtige ansatte og studerende priser, der uddeles af Danish Society for Education and Business (DSEB) og CBS. Der gives blandt andet priser for fremragende forskningsformidling og undervisning. Deltag i prisuddelingen, hvor prismodtagerne bliver offentliggjort og fejret, blandt andet af rektor Per-Holten Andersen, som sammen med DSEB’s bestyrelsesformand Birgit Aagaard-Svendsen motiverer og overrækker priserne.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
6. november 2015 14.00-17.00
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 24A/B, 26, 2000 Frederiksberg

International succes: Undgå at snuble i kulturforskelle
Denne endagskonference tager hul på de sproglige og kulturelle barrierer, som virksomheder risikerer at møde på det globale marked. Hør eksperter fra universiteter i Canada, USA og England og topchefer fra virksomheder som ECCO, Arla Food, Mensch og Huawei give indsigt i, hvordan man bedst navigerer på tværs af kultur og sprog.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
12. november 2015 09.00-17.30
Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg Auditorium SC.033

Tager finanssektoren i dag et ansvar?
Efter finanskrisen oplevede den finansielle sektor et krav fra omverden om at tage et større ansvar. Noget af responsen var impact investment, active ownership og engagement strategies. Hvilke erfaringer har sektoren fået med disse strategier, og hvordan vil den finansielle sektor se ud i fremtiden? Hør repræsentanter fra et bredt udsnit af den finansielle sektor.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
19. november 2015 17.00-18.30
SP210, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

13 virksomheder præsenterer karrieremuligheder
CBS Career Centre vil i samarbejde med CBS Career Partners invitere alle kandidatstuderende på CBS til ”Graduate Night”. Dette er et arrangement, hvor 13 store virksomheder præsenterer deres graduate programmer og yderligere karrieremuligheder efter fuldendt kandidatuddannelse. Kom og netværk med din drømmevirksomhed eller hør mere om dine karrieremuligheder.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
3. november 2015 16.00-20.00
Solbjergplads 3, 2000 Frederiksberg


KOM TIL ÅBENT HUS OM HD I NOVEMBER
 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/12/2017