Nordiske vaner med opsparing dulmer finanskriser

Af Claus Rosenkrantz Hansen, fotos: Shutterstock

Det er godt at kunne sin bibelhistorie om de syv magre versus de syv fede, hvis man som Finansminister skal forsøge at gøre et lands økonomi modstandsdygtig over for fremtidige finansielle kriser.

Det er en af konklusionerne på artiklen ”Fiscal Policy in the Scandinavian Countries”, som professor Svend Erik Hougaard Jensen fra Økonomisk Institut på CBS er medforfatter til.

I artiklen undersøger forfatterne, hvordan de nordiske lande finanspolitisk ruster sig til fremtiden gennem reformer og opsparing i gode tider.

Navnlig det sidste var vigtigt, da finanskrisen bragede igennem i 2008. Sverige, Norge og Danmark havde så solide finanspolitiske råderum, at virkningerne af finanskrisen kunne håndteres uden voldsom nedgang i beskæftigelsen, stigende arbejdsløshed og fald i bruttonationalproduktet.

”De nordiske lande havde brugt højkonjunkturen til at lægge penge til side, så den dag krisen ramte, var der midler til at afbøde krisens økonomiske virkninger. I Danmark førte man i årene efter krisen en finanspolitik, hvor fx skattelettelser og flere penge til offentligt forbrug var med til at holde hånden under økonomien. Det gav selvfølgelig underskud på de offentlige finanser i nogle år, men man kunne gøre det, fordi man havde været årvågne nok til at lægge penge til side, dengang det gik godt,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.
 
”Dermed ikke sagt, at de nordiske lande – og især Danmark – ikke blev ramt af krisen. Det gjorde de sandelig, men det kunne være gået meget værre, hvis der ikke var blevet skabt en økonomisk buffer i de gode år.”

Dårligere tider gøres endnu dårligere
Anderledes forholdt det sig i det sydlige Europa.

I lande som Grækenland og Portugal havde man ikke brugt de gode år til opsparing. Snarere tværtimod. Her havde man brugt de gyldne år i nullerne til at stifte endnu mere gæld, så da krisen ramte, var der ikke nogen buffer til at afbøde for de negative indvirkninger på økonomien.

Det finanspolitiske råderum var med andre ord så begrænset, at der ikke var råd til at puste gang i den økonomiske ild. Resultatet var en økonomisk afmatning med drastiske fald i beskæftigelsen, væsentligt reducerede bruttonationalprodukter og arbejdsløshedsprocenter på op mod 20 procent til følge.   

”Man havde ikke formået at lægge penge til side, så der var luft nok til at sætte gang i økonomien, den dag krisen rammer. Uden økonomisk buffer var man derimod tvunget til at iværksætte en række finanspolitiske stramninger og altså gøre dårlige tider dårligere for befolkningerne,” forklarer Svend Erik Hougaard Jensen. 

Politisk vilje til opsparing
Selvom det er svært at spå om fremtiden, er det vanskeligt at forestille sig, at fremtiden ikke kommer til at byde på fx finansielle kriser i større eller mindre omfang.

Derfor er det vigtigt, at man fra politisk side gør sig klart, hvorfor de økonomiske konsekvenser af krisen ikke blev helt så alvorlige for de nordiske lande som for landene i det sydlige Europa. Det mener Svend Erik Hougaard Jensen, og det er hans forhåbning, at de nuværende pæne bundlinjetal på de offentlige finanser ikke bliver en finanspolitisk sovepude.

”Det er meget vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene i årene, der kommer. En af erfaringerne fra den sidste finanskrise er, at de nordiske lande kun kom nogenlunde helskindede igennem den, fordi de i modsætning til landene i Sydeuropa havde ført en fornuftig finanspolitik, så man i Norden stod med et økonomisk råderum, da krisen blev alvor i 2008,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Det er derfor nu, at den finanspolitiske prøve igen skal stå.

”Resultaterne i vores artikel viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at indrette sin finanspolitik med omtanke, så man har mulighed for at lave finanspolitiske lempelser i krisetider og stramninger i tider med højkonjunktur. Derfor er det også vigtigt, at man fra politisk side fortsætter med at vise vilje til opsparing, når det går godt,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Det store spørgsmål er, om Danmark i dag lægger penge nok til side til en kommende krise. I den forbindelse giver Svend Erik Hougaard Jensen udtryk for stor bekymring i forbindelse med de aktuelle planer om at give danskerne store ikke-finansierede skattelettelser.

”Hvis det sker, bliver råderummet i finanspolitikken brugt til at skabe overophedning i økonomien, og der bliver ikke lagt til side til dårlige tider. Det er ikke en fornuftig økonomisk politik”, slutter Svend Erik Hougaard Jensen.

Hold øje med CBS Research News, hvor vi følger op på historien.

Mere info
”Fiscal Policy in the Scandinavian Countries” er udkommet i The Routledge Handbook of Scandinavian Politics.

Udover Svend Erik Hougaard Jensen er kapitlet skrevet af U. Michael Bergman fra Københavns Universitet og Øystein Thøgersen, nyudnævnt rektor for NHH Norwegian School of Economics.

Bogen præsenteres i Nordisk Ministerråd den 29. september 2017 med oplæg fra blandt andre Svend Erik Hougaard Jensen.

Svend Erik Hougaard Jensen er nyudnævnt formand for Bruegel’s Scientific Council. Bruegel er en Bruxelles-baseret uafhængig tænketank med speciale i økonomi, grundlagt i 2005. Her kan du læse mere om Bruegel.

Kontakt Svend Erik Hougaard Jensen.