CBS Bibliotek i 2000'erne

CBS Bibliotek har spritnye lokaler, da det nye årtusinde skydes i gang. Bygningen på Solbjerg Plads blev færdig sidst i ‘99 og alt er nyt og lækkert til årtiet, som byder på store forandringer for bibliotekets services. Bogudlånet falder mens den elektroniske benyttelse stiger, selvbetjening vinder frem og vi eksperimenterer og udvikler nye forskerservices. Og så får vi ny biblioteksdirektør. René Steffensen overtager jobbet efter Michael Cotta-Schønberg i 2005 og har siddet for bordenden lige siden.

I 00’erne ændrer vi organisationsstruktur flere gange og har flere betjeningssteder. Overordnet set er samlingspleje, indretning og orden vigtige parametre. Vi har 3 betjeningssteder, og endda et helt uden bøger!

I Porcelænshaven, der tidligere husede Den Kongelige Porcelænsfabrik, indrettes et nyt bibliotek, men det er helt uden bøger. Der er udelukkende computere med adgang til de elektroniske materialer og bibliotekarer til stede, så man kan få hjælp til informationssøgning. Når der er brug for længerevarende vejledning, kan man trække ind i undervisningslokalet, der er indrettet med et spritnyt smartboard. Fra slutningen af 00’erne er der åbent 24/7, hvis man har et adgangskort.

Der er fokus på optimal indretning af den nye biblioteksbygning på Solbjerg Plads, og der bliver moderniseret på biblioteket i Dalgas Have med nye grupperum og læsepladser. Biblioteket bliver i disse år også langsomt til et selvbetjeningsbibliotek. Der kommer automater til aflevering og udlån og man skal nu selv finde sine reservationer på hylden. Der kommer også flere og flere læsepladser, da de studerende efterspørger steder, de kan sidde og læse. 

 

Foto: Jakob Boserup, Porcelænshavens bogløse bibliotek og studiemiljø i Dalgas Have, da der stadig var bogsamlinger i lokalet, som i dag er fyldt med læsepladser og grupperum.

Det besluttes at flette samlingerne på “sprog” og “økonomi” sammen. Sådan, at der kun er fysiske bøger og udlån fra biblioteket på Solbjerg Plads. Det er en direkte konsekvens af, at udlånet over en 5-årig periode er faldet med 42%, mens elektroniske udlån i samme periode er steget med 52%. Selvom det fysiske udlån daler benyttes bibliotekets nye fysiske rammer meget.

I starten af 00’erne runder besøgstallet 1 million og det er tydeligt at studiefaciliteter er en vigtig del af bibliotekets services. Og så har den nye og centrale placering på campus nok også noget at sige.

 

Stort kunstværk med betydning

På Solbjerg Plads får vi installeret et meget stort kunstværk i midten af biblioteket. Det er en stor stabile udformet af kunstneren Steffen Jørgensen (1940-2015). Værket hedder Desargues og henviser til Desargues' Theorem.

Figuren viser, hvorledes ti linjer (stålrør) skærer hinanden i ti punkter. På hver linje ligger tre skæringspunkter, og gennem hvert skæringspunkt går tre linjer. Den beskrives af Michael Cotta-Schønberg som et markant symbol på en levende, synlig og dynamisk organisation og er inspiration for CBS’ logo. På billedet nedenfor til venstre er stabilen endnu ikke hængt op, og man kan se den oprindelige indretningen med en meget lang skranke.

et markant symbol på en levende, synlig og dynamisk organisation.

 

Nye services med fokus på brugerne

Flere nye services ser dagens lys i 00’erne. I 2003 bliver der etableret en alumne-ordning. Det medfører, at man som tidligere CBS-studerende kan få adgang til en alumni-edition af databasen Business Source Complete, samt få tilsendt materialer til sin adresse. Det med at få tilsendt materialer er aldrig blevet populært, men fjernadgangen til at søge efter artikler er fra start en stor succes. Ordningen gælder stadig den dag i dag.

I 2006 får vi en chat, hvor man kan få hjælp alle hverdage mellem 13-16. Der er også fuldt fokus på at hjælpe brugerne, både studerende og ansatte, med at blive bedre til søgning. Der etableres en undervisningsgruppe med fokus på studieservice og den identificerer fem hovedområder:

• undervisning
• pensumlitteratur (herunder e-materialesamlinger og cases)
• e-læring og tutorials
• kommunikation
• webinformation.

Undervisning har ellers tidligere været en del af kontaktbibliotekarernes opgaveportefølje. Nu kommer der fokus på at få foden indenfor og integrere biblioteksundervisning på studierne.

Kontaktbibliotekarerne skal nu primært koncentrere sig om institutter og ansatte. Hvert institut/center på CBS har en kontaktbibliotekar og tildeles også en fagreferent, der kan hjælpe med både undervisning og fremskaffelse af bogforslag og andet relevant materiale.

I disse år er kvalitet af vores services jævnligt til diskussion og flere kvalitetsorienterede projekter bliver sat i søen. Blandt andet tilbydes Bestil-1-bibliotekar-servicen fra 2004. Studerende har mulighed for at booke tid med en bibliotekar, der kan hjælpe med søgestrategier og teknikker i forbindelse med store skriftlige opgaver. De kan også pege på relevante databaser og andre kilder, samt give gode råd om at holde styr på referencer og litteraturliste. Det er en service, som de studerende tager til sig og som stadig findes.

Et andet projekt, LPF-projektet, har fokus på at højne servicen for CBS-forskere og var samtidig et forsøg på at udvikle nye servicemodeller. Det løber i to år, hvor to bibliotekarer er udstationeret i samlet 15 timer om ugen på LPF (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi). Der arbejdes med traditionelle services som indlån og bestillinger, vejledning i søgning og hjælp til emnesøgninger.

Ved evaluering undervejs besluttes det at fokusere mere på nyansatte ph.d.-studerende. De skal kontaktes hurtigt med tilbud om introduktion til søgning, hjælp til at lære om publicering samt vejledning i at lave stabile links til elektroniske artikler, hvilket på det tidspunkt er helt nyt. Det var forskerservice i den spæde start. Kontaktbibliotekarordningen fungerer i øvrigt også stadig.

Et tredje projekt er Six Sessions – en række korte introduktioner om databaser og andre tilbud fra biblioteket. Det er en undervisningsrække, der i første omgang tilbydes til ansatte i Porcelænshaven og det foregår i den nye læsesal, hvor vi indretter et lokale til undervisning. Alle sessioner bliver holdt på engelsk. Det er faktisk også et tilbud, der kører videre den dag i dag. I dag sender vi invitationer ud til alle ansatte, som kan tilmelde sig via en kalender. 

Advisory Board og strategiske alliancer

Der er sidst i 00’erne også fokus på internationalisering. Forskerne arbejder sammen med forskere ude i verden og derfor skal ‘biblioteket være internationalt orienteret, og vi vil gerne bidrage til CBS’ internationale position’ siger biblioteksdirektør René Steffensen i 2007.

Biblioteket er på det tidspunkt med i Strategic Library Alliance sammen med Baker Library, Harvard Business School og Mary Lee Kennedy, Executive Director fra Baker Library var med i et advisory board, hvor de øvrige deltagere var undervisningsdekanen, professorer, studenterrepræsentanter og bibliotekets ledelse.  Formålet er allerede dengang at gøre forskningen tilgængelig for alle, samt selvfølgelig at drøfte strategiske tiltag og videndele generelt. 

Fra det hybride til det elektroniske bibliotek  

I 00’erne kan man næsten sige at hjemmeside og portaler er det nye sort på biblioteket. Biblioteket var nemlig ansvarlig for CBS’ hjemmeside, de ansattes daværende intranet CBSinside og for løsningen til de studerende, som døbes E-campus.

Det skal være stedet, hvor studerende kan finde al information om deres studie og det at være studerende på CBS. Studiesider, der tidligere havde ligget på hjemmesiden bliver flyttet til det nye studieintranet. Der lægger man også som noget nyt en bestillingsformular til bestil en bibliotekar. 

Skærmbillede af E-campus, bibliotekets forside.

En helt ny hjemmeside ser dagens lys i juni 2004. Det er en tiltrængt opgradering og med hel nyt design. Men benytter for første gang usability-test med professionel assistance fra ekstern partner.  

Et af de primære formål med den nye hjemmeside var at lave en portallignende adgang for de forskellige brugergrupper og at minimere dubleret information, hvorfor der også kommer intranet for både ansatte og studerende.

CBS’ hjemmeside får stadig stigende betydning for CBS’ præsentation for omverdenen og man begynder at måle trafikken på siden. Og flere gange vinder CBS “Bedst på nettet”. En vurdering af offentlige hjemmesider, som det daværende IT- og Telestyrelsen står bag. Herudover præsenterer biblioteket allerede i 2001 en ny grænseflade for online-katalogen og relaterede ressourcer. Websiden ’Search the Library’ giver som noget nyt et overblik over alle bibliotekets informationsressourcer i én menu. 

Skærmbillede hentet på Wayback Machine

 

Det bliver mere og mere vigtigt at være med på beatet rent elektronisk og derfor søsætter biblioteket; i 2003 KEPT – kontoret for elektronisk publicering og tilgængeliggørelse. Opgaverne er blandt andet at skabe et elektronisk arkiv til CBS-publikationer, altså et CBS institutional repository. Det kommer til at hedde OpenArchives @ CBS og skal blandt andet indeholde working papers og research papers. I det hele taget er der fokus på forskningsservice og formidling af forskningen.

Man registrerer forskning i et nyt system PURE fra 2007. Der laves også et nyt tiltag med kommunikation omkring forskningen på CBS, der munder ud i publikationen Insigts @ CBS, hvor man kan læse artikler om, hvad der forskningsmæssigt rør sig på CBS. Desuden etableres en portal for forskningen kaldet ResearchHub også i 2007. Her kan man blandt andet få info om ansøgningsfrister til forskningsmidler mm. Portalen lukkes ned igen i starten af 10’erne, da der er mange andre platforme til kommunikation.

Biblioteket er også ansvarlig for en anden portal nemlig Experts @ CBS, som er en base, hvor forskere er beskrevet med deres respektive specialer. Den skal være det sted, hvor f.eks. journalister hurtigt kan finde en ekspert i f.eks. finansielle kriser. I 2003 er der 156 forskere med tiltaget bliver taget godt imod. Basen findes stadig og pt er knap 400 eksperter med i basen.

I bogen CBS gennem 100 år, forklares at biblioteket spillede "en betydelig rolle i skolens udvikling. Dels som udlåner af materialer til forskere og studerende, dels som en vigtig ressource i forbindelse med et kvalitetsløft af højskolens forskning, hvor bibliotekets medarbejdere registrerede publikationer og udfærdigede rapporter omkring forskningsudvikling".

Nyt bibliotekssystem hele to gange og elektroniske materialer vinder frem

Vi skifter også bibliotekssystem hele to gange i 00’erne. DDE-Libra, som vi jo døbte Hermes tilbage i 80’erne, er på det tidspunkt ved at være udtjent, da det er dos-baseret og ikke bliver udviklet på. Man vil gerne tilbyde brugerne et mere moderne system med en mere brugervenlig grænseflade, så det er lettere at navigere i elektroniske materialer. Valget falder på Book-It fra Axiell, som er en svensk virksomhed. Desværre levede det nok ikke helt op til forventningerne og derfor skiftede vi til Aleph fra det israelske firma ExLibris. Aleph har vi faktisk helt frem til 2021, hvor vi under corona-hjemsendelsen implementerede det nuværende system ALMA.

Som det forstås, sker it-udviklingen med rivende hast i disse år og ikke nok med, at der er adgang til databaser med elektroniske artikler via vores bibliotekskatalog, så bliver off-campus adgang også en mulighed, da der indkøbes en såkaldt proxy-server. Det betyder, at man kan tilgå materialerne hjemmefra, når blot man er logget på.

Det fysiske udlån falder som nævnt også markant, hvilket er naturligt, når flere materialer pludselig kan tilgås elektronisk. For mange brugere bliver det i denne periode naturligt udelukkende at benytte bibliotekets elektroniske tilbud og på den måde er de uafhængige af tid og sted.

I disse år stiger bibliotekets bestand af databaser markant, og der downloades artikler som aldrig før. Nye databaser er f.eks. WARC World of Advertising Research Centre, og EIU Country reports, som vi stadig har adgang til.

Databaseoversigten, der findes på bibliotekets hjemmeside, er den primære indgang til formidling og præsentation af nye databaser, e-tidsskrifter og andre elektroniske ressourcer. Men da databaselisten er vokset i omfang, er det svært at holde rede på de enkelte ressourcer.

I 2008 har biblioteket 84 databaser og ordbog.gyldeldal.dk er årets med benyttede nyhed med 28.346 logins og 238.617 søgninger. Det er også sidst i 00’erne at bestanden af e-bøger tager et ordentligt ryk. Der indgås aftaler med blandt andet Wiley, Emerald og Springer. Vi har stadig adgang til e-bøger fra disse forlag.

 

Læs også om

CBS Bibliotek bliver 100 år (om opstart og 20'erne)  
CBS Bibliotek i 1930'erne 
CBS Bibliotek i 1940'erne
CBS Bibliotek i 1950’erne
CBS Bibliotek i 1960'erne
CBS Bibliotek i 1970’erne   
CBS Bibliotek i 1980'erne 
CBS Bibliotek i 1990'erne

Kilder benyttet til denne artikel

Annual report Copenhagen Business School. (2000-2009). Annual Report Copenhagen Business School.

Læring på tværs af grænser - CBS bibliotek kigger langt ud Danmarks grænser med en række internationale initiativer, projekter og kontakter (2008) CBS årsberetning, (2007/2008), 31

Davidsen, L. (2006). CBS’ nye afdeling i Porcelænshaven: Bibliotek uden bøger. Bibliotekspressen, 20-23

Interne årsberetninger fra bibliotekets afdelinger 2001-2009 Jacobsen, K., & Ravn Sørensen, A. (2017). CBS gennem 100 år.(1. udgave. 1. oplag.). Historika.

Lerche, A. (2010). Når biblioteket ikke længere er et bibliotek. Bibliotekspressen, (10), 10-11

Samtaler med ansatte på biblioteket