Hvad kan herrelandsholdet lære os om følelser og ledelse?

EM 2021 bød på store følelser. Både de gode og de dårlige.

Selv hvis du var en af de få, der ikke så med, da Christian Eriksen faldt om den 12. juni 2021 i landskampen mod Finland, så husker du nok alligevel, hvad der skete den sommeraften.

Måske har du et billede på nethinden af landsholdskammeraterne, der med tårer i øjnene slutter ring om deres medspiller og ven.

Måske husker du den langsommelige, ildevarslende tavshed, mens kameraerne fløj rundt over Parken i København. Eller måske husker du den knugende fornemmelse i maven ledsaget af ét eneste ønske. Overlev.

Fodboldfesten udeblev denne overskyede sommeraften, og Finland vandt 0-1, i hvad der virkede som verdens mest ligegyldige fodboldresultat.

Men efterfølgende skete der noget enestående. Da Danmark mødte Belgien, rejste holdet sig som Fugl Føniks. De kom hurtigt foran, og målet blev den gnist, der antændte en brændende længsel efter opløftning og fællesskab hos de for nyligt corona-isolerede danske fodboldfans.

Landsholdet talte til vores følelser, og holdet kunne knap nok selv tro på den opbakning, de fik.

”De skal kunne mærke os. (…) Det er ikke kun mit landshold eller DBU’s landshold, det er vores allesammens landshold. Jeg vil have, at folket kan mærke dem, så de bliver stolte” - Kasper Hjulmand, i magasinet Ud & Se.

Pludselig kunne danskerne høres højt og tydeligt, ikke bare i Parken, men på sportsbarer, i baggårde, på gader og stræder og hjemme i stuerne.

»Jeg har spillet mange steder i mit liv, men der er ikke noget, der slår det her. De siger, der var 25.000, men det lød som om, der var 75.000,« sagde målmand Kasper Schmeichel til DR efter kampen mod Belgien.

Danmark gik efterfølgende hele vejen til semifinalen; deres bedste placering siden de vandt mesterskabet i 1992, og landsholdstræner Kasper Hjulmand vandt senere på året prisen som Årets leder 2021.

Men hvordan lykkedes landsholdet med at vende tragedie til eufori? Og kan ledere i dag lære noget af Kasper Hjulmands tilgang til følelser og ledelse?

Det har Erik Mygind du Plessis, lektor på Institut for Organisation på CBS, og Jette Sandager, postdoc på DPU på Aarhus Universitet, skrevet et kapitel om i bogen Transformationens Politik: Ledelse af tidens udfordringer. Kapitlet hedder: ”(U)lykkeligt landshold? Om affektiv transformationsledelse, Happy Objects og fodbold”, og i artiklen her kommer vi ind på deres hovedpointer.

Landsholdet talte til vores følelser

Ved EM i sommeren 2021 fik vi en hel del usædvanlige pressemøder, hvor både spillere og Kasper Hjulmand kæmpede med at holde tårerne tilbage.

Blandt andet sagde Kasper Hjulmand, at det ”er afgørende at spillerne [får] mulighed for at være i deres følelser,” og omtalte, hvordan spillerne var der for hinanden, når der var brug for et kram.

Derudover gjorde han det meget klart, at danskerne skulle kunne ’mærke’ landsholdet:

”De skal kunne mærke os. (…) Det er ikke kun mit landshold eller DBU’s landshold, det er vores allesammens landshold. Jeg vil have, at folket kan mærke dem, så de bliver stolte,” sagde Kasper Hjulmand til magasinet Ud & Se.

”Det var tydeligt, at Kasper Hjulmand havde en meget eksplicit ambition om at vække følelser hos sine spillere og sit publikum. Han havde et stærkt fokus på det affektive. Det affektive er noget kropsligt, som ligger udenfor vores rationelle tilgang. Han sagde blandt andet, at ’publikum skal kunne mærke os’. Her taler han til den affektive side i os,” siger Jette Sandager.

Kasper Hjulmand anvendte ’affektiv transformationsledelse’

Vi lægger ofte stor vægt på det rationelle, når vi tænker på organisation og ledelse. Der skal tages de rigtige beslutninger baseret på fakta og forventninger, fortæller Jette Sandager.

”Vi tænker lederen som et rationelt subjekt, der efter grundige overvejelser, afvejning af politiske interesser og indhentning af viden, når frem til den optimale løsning på organisationens aktuelle udfordringer. Men ofte er det ikke ordene og tankerne, som er det vigtige,” siger Jette Sandager.

De rationelle ord og strategien kalder hun for det ’diskursive’, men bag dem ligger et helt andet register, som i høj grad også påvirker os: det ’affektive.’ Men de to ting er ikke nødvendigvis modsætninger. Det, vi siger og gør, vækker affektive tilstande i os, mens affektive tilstande vækker reaktioner og handlinger.

I bogen ’Transformationens Politik’ skriver hun og Erik Mygind du Plessis:

”Det sværeste for en skuespiller er ikke at lære et langt manuskript udenad. Det er at udtrykke hver enkelt replik med den rigtige affektive toning. På samme måde kan man sige, at det svære ved at gennemgå en transformation ikke nødvendigvis er at skrive en 300 siders transformationsstrategi. Det svære er at forankre strategien i vores kroppe og få os til at føle noget for den.”

Men det lykkedes for Kasper Hjulmand at tale til vores affektive sider, da hans ord og tilgang vakte sympati og anerkendelse hos tilskuerne, og landsholdet oplevede en bred opbakning under hele EM-slutrunden.

Landsholdet blev Danmarks ’Happy Object’

Men hvad var det præcist, Kasper Hjulmand gjorde for at få hele Danmark til at følge landsholdet ved EM i 2020?

For det første havde han formuleret en såkaldt ’dobbelt ambition’. Det handlede ikke kun om at levere sportslige resultater, det handlede også om at landsholdet skulle kunne ’mærkes’ af danskerne.

Landsholdet skulle være et objekt, der gjorde os stolte; et sted, hvor alle danskere kan søge hen for at finde lykke i form af det solidariske fællesskab. Landsholdet skulle med andre ord være et sted, hvor vi alle kunne gå hen for at mærke positive følelser.

”Det vigtigste for mig er, at danskerne synes, det var fedt at se landsholdet spille igen. Vi skal røre befolkningen, derfor var det fedt at få tilkendegivelser. I EM-slutrunden og op til den vil vi meget gerne fyre op under folk og sørge for at skabe begejstring uanset resultaterne,” sagde Kasper Hjulmand i et interview med Ud & Se.

Og løftet om det solidariske fællesskab kom også i samme interview:

”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind, tusind tak. For den opmærksomhed, den kærlighed og den opbakning, vi har fået. Den betyder SÅ meget. Man kan slet ikke forestille sig, hvor meget det betyder. Jeg tror virkelig, at det er noget, der knytter os sammen allesammen. Vi føler jo, vi ved jo, de her spillere de kæmper som rollemodeller for alle i Danmark. De kommer fra alle egne af Danmark og de kæmper for alle piger og drenge, der sidder derhjemme og for hele nationen. Og så mærke, at der er opbakning også den anden vej, det betyder simpelthen så meget for vores præstationer og vores følelser og vores stolthed. Og med det, så får vi vinger.”

Hvordan taler man til vores affektive side?

Nu sidder du måske og læser det her og tænker: ”Jeg er ikke landstræner, hvordan gør jeg det her i praksis?”

Hvordan bliver jeg bedre til at tale til de affektive sider i mine medarbejdere/kollegaer?

”Det er svært at styre det affektive. Der findes ikke bare én strategi, som man kan lære sig, og så kan man vække det affektive i sine medarbejdere. Vi skrev mest kapitlet for at vække refleksion omkring det affektive, og et godt første skridt er at have opmærksomhed på, at det affektive findes og har stor betydning,” siger Jette Sandager.

”Det er heller ikke sådan, at man bare lige kan styre det affektive. Og gudskelov for det. Hvis man kunne, ville der opstå en masse etiske og moralske dilemmaer,” tilføjer Erik Mygind du Plessis.

I denne artikel forsøger vi dog, inspireret af Jette Sandager og Erik Mygind du Plessis, at give nogle overordnede råd til, hvordan man bliver mere opmærksom på det affektive som leder.

Sådan taler man til sine kollegers affektive side

Man kan naturligvis ikke bestemme, at medarbejderne skal føle dybt for en organisations strategi. Det er ikke sådan, den affektive side af os fungerer, forklarer Erik Mygind du Plessis og Jette Sandager.

Men hvis man gerne vil blive bedre til at være opmærksom på sine kollegers affektive side, er der alligevel nogle tommelfingerregler, som kan gøre det nemmere:

• Udtryk dit engagement ærligt og etisk ansvarligt. Affekt smitter og er med til at skabe særlige affektive fællesskaber blandt dine medarbejdere, så overvej, hvilke affekter du cirkulerer i din organisation og de etiske forventninger og krav der følger med.
• Lyt nysgerrigt og mærk aktivt. Gør dig selv åben for at mærke, hvordan stemningen blandt dine medarbejdere er, da denne ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med dine hensigter, når du leverer dine budskaber.
• Anerkend forskelligheder og arbejd med rummelighed. Vi er alle forskellige, og derfor skal du være opmærksom på, at dine medarbejdere har forskellige affektive responser samt overveje, hvordan du kan lede med fokus på dine medarbejderes forskelligheder og din rummelighed ift. disse forskelligheder. 
• Vær transparent. Som sagt smitter affekt, og det skaber affektive fællesskaber, så del din ærlige begejstring, og styrk fællesskaber i svære tider ved at dele alvor og ærgrelser.