Lad os tale om myten om den værdineutrale forsker

Casper Berg Lavmand Larsen er 33 år, ph.d. i økonomi, adjunkt på CBS, og så er han meget engageret som ambassadør i foreningen TUBA, der hjælper børn og unge fra hjem med alkoholmisbrug.

Han har stribet skjorte på, tilbagestrøget hår, hvide tennissokker og sneakers på. Og så smiler han imødekommende og svarer åbent på spørgsmålene. Og netop det sidste, åbenheden, mener han, at forskere kan blive bedre til.

”Idéen om den værdineutrale forsker kan være farlig for fagligheden i samfundsdebatten. Ligesom jeg mener det er afgørende at forskere tager stilling til fagligheden i samfundsdebatten, er det også afgørende, at samfundet forholder sig kritisk til forskningen og forskningsformidlingen. Selv forskere kan nemlig kaste konklusioner af sig, der går videre end hvad forskningsresultaterne kan bære – eller hvor afgørende forudsætninger udelades,” siger han.  

For ham er det ikke negativt, at forskere også har holdninger og engagerer sig i samfundet, det er blot vigtigt, at vi er åbne omkring det.

”Vi har alle et værdisæt og ønsker til, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig. Især i vores forskningsformidling er det vigtigt at vi som forskere sondrer mellem vores resultater på den ene side og hvilke fortolkninger og initiativer – politisk for eksempel – det på den anden side kan give anledning til. At vi ikke vedkender os vores tilhørsforhold, gør os ikke mere neutrale. Men det skaber gennemsigtighed, når vi siger det højt,” siger han.

”Han rejser millioner til ambitiøse projekter. I fritiden bruger han sin stemme for børn og unge fra misbrugshjem”

Sådan lød overskriften, da Casper Berg Lavmand Larsen i år blev udnævnt på Berlingskes Talent 100 liste, der hvert år sætter spot på 100 unge mennesker, som har evnerne til at nå til tops i dansk erhvervsliv.

Og som overskriften også siger, så har Casper Larsen de seneste tre år været aktiv som ambassadør for TUBA, og det er bestemt ikke noget, han lægger skjul på – hverken på sin LinkedIn-profil eller i medieoptrædener.

Derudover har han turneret på folkemøde, skrevet avisartikler og lavet borgerforslag i Københavns Kommune, alt sammen med TUBA-kasketten på.

Har du nogensinde bekymret dig om, at dit engagement i TUBA kunne få en negativ indvirkning på, hvordan du bliver set som forsker?

”Ja, det har jeg da. Jeg har tænkt rigtig meget over, at jeg har en dobbelt-rolle. Men jeg synes det er vigtigt at snakke om, om vi i virkeligheden sætter et falsk modsætningsforhold op. Kan vi kun være forskere eller aktivister? Som jeg ser det, har vi alle sammen forskellige kasketter på – på arbejde, i privatlivet, og så videre. Det mener jeg ikke er problematisk – men det kan i nogle sammenhænge være afgørende, at vi melder kulør”, siger han.

Og det er han muligvis ikke alene om. Ifølge DMs analyse fra 2021 holder hver tredje ph.d.-studerende sig fra at deltage i den offentlige debat omkring deres egen forskning, fordi de er bange for reaktionerne. Dog har de ikke tal på, om det kan skyldes bekymringer over engagement i andre tilhørsforhold.

Forskere skal ikke kritiseres for at deltage i samfundet

Casper Berg Lavmand Larsen, forsker

Modsat privatpersoner optræder forskere ofte som eksperter i medierne, der giver overblik eller forklarer et fænomen på baggrund af undersøgelser og empiri.

Ekspert-rollen står i kontrast til ’erfaringskilden’, der ofte består af en privatperson, der har oplevet noget subjektivt, eller ’partskilden’, der er personligt investeret med enten penge, følelser eller andre tilhørsforhold.

Da forskeren forventes at være så objektiv som muligt, så forestiller Casper Berg Lavmand Larsen sig, at mange forskere, ligesom han selv, overvejer om de tør dele personlige holdninger eller engagementer.

”Man skal selvfølgelig være tydelig med, hvornår noget er et synspunkt, og hvornår noget er forskning, men derudover mener jeg, at forskere, ligesom alle andre, skal være frie til engagere sig i samfundet,” siger han.

Derfor bør det ikke være en automatreaktion at affeje forskere, der har bekendt kulør i form af et politisk parti eller som fortaler/modstander for en sag.

”En forsker, der er engageret aktivistisk, er ikke nødvendigvis inhabil, når han eller hun udtaler sig om sin forskning. Netop af den grund, bygger vi forskningen på metoder, fagfællebedømmelser og rangering af journaler, der netop skal sikre validiteten af vores forskningsresultater..”

Var selv nervøs for at engagere sig som frivillig

Har du selv som forsker mødt nogen kritik af, at du er så engageret i TUBA?

”Nej. Kun fra min indre kritiker. Men det var noget jeg tænkte en del over, før jeg påtog mig ambassadørskabet. Især har jeg tænkt over, hvordan jeg deklarerer mine forskellige roller – og om det er forvirrende for modtageren,” fortæller Casper Berg Lavmand Larsen.

TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors, som tilbyder terapi til unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Casper Berg Lavmand Larsen var selv i terapi i TUBA i et år, inden han blev ambassadør.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en kæmpe, omvæltende oplevelse helt uden sidestykke (at modtage gruppeterapi hos TUBA, red.). Og jeg er meget engageret, for det er åbenlyst for mig, at  rettighederne for børn og unge på området er utilstrækkelige.  I statistikkerne er børn, som er vokset op i hjem med alkohol- og stofmisbrug, enormt udsatte. De har dårligere mentalt helbred, større risiko for selvskade og selvmord, de har fire gange højere udgifter til sundhedssystemet. Og det er meget tydeligt for mig, og i øvrigt understøttet af forskningen, at man kan hjælpe og flytte dem gennem terapitilbud,” siger han.

Casper Berg Lavmand Larsen fortæller også, at alkoholmisbruget fra barndomshjemmet går i arv, og det derfor er vigtigt, at tilbud som TUBA når ud til de unge.

Det er tydeligt, at du er meget engageret i TUBA, men kan den manglende kritik af dette ikke skyldes, at TUBA arbejder for en sag, som de færreste nok vil være uenige i?

”Jo, bestemt. Man kan godt forestille sig emner og mærkesager, hvor det vil virke mere kontroversielt, at forskere tager stilling – og at det derfor også vil blive problematiseret. Men min hovedpointe er, at det gør alle forskere. Vi har holdninger og meninger, vi stemmer, og vi har jo i sidste ende også selv valgt at blive forskere indenfor et særligt emne. Formentlig fordi vi mener, det er vigtigt.,” siger han.

Forsker i medarbejderens indflydelse og autonomi på arbejdspladsen

Casper Berg Lavmand Larsen forsker selv i arbejderes rettigheder og indflydelse i virksomheders beslutningstagen samt diversitet i topledelse. 

Hvis man spørger ham, hvorfor han er endt med lige netop disse forskningsemner, så svarer han:

”Jeg startede med at blive interesseret i medarbejderens muligheder for autonomi og indflydelse på arbejdspladsen. Og så voksede min portefølje på området efterfølgende. Men hvis man skal skære helt ind til kernen, er det nok spørgsmål om retfærdighed, der interesserer mig. Det er et emne, som lyser stærkere for mig, end andre gør,” siger han.

”Det er nok også den higen efter retfærdighed, der motiverer mig i mit arbejde med TUBA. I bund og grund er de forskningsemner, vi undersøger som forskere også et subjektivt valg. Det kommer vi ikke udenom. Men det er ikke i sig selv problematisk,.” siger han.

Casper Berg Lavmand Larsen arbejder i øjeblikket på et projekt om samarbejdsudvalgenes rolle på arbejdsmarkedet og de enkelte arbejdspladser. Sammen med sin tyske medforfatter Guido Friebel, har Casper rejst finansiering til projektet fra Rookwoolfonden i Berlin.

Samarbejdsudvalg er et udvalg, der består af medarbejdere og ledelse, som på møder drøfter forskellige udfordringer på arbejdspladsen.

”Vi skal først og fremmest kortlægge, hvor mange virksomheder der rent faktisk har de her udvalg og finde ud af, hvad de konkret bruges til. Dernæst vil vi undersøge samarbejdsudvalgenes generelle rolle på arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser. Herunder om udvalgene har betydning for den fleksibilitet, der karakteriserer det danske arbejdsmarked samt for medarbejderes jobkvalitet.”

Projektet er startet i 2023 og løber frem til 2027.