Tiltrædelsesforelæsning

Tiltrædelsesforelæsning ved Jesper Norus, professor (mso)

Thursday, June 1, 2006 - 15:30 to 16:30

CBS har udnævnt Jesper Norus til professor med særlige opgaver inden for fagområdet strategisk ledelse i netværk med særlig henblik på udviklingen af bioteknologiske virksomheder.

I den anledning inviterer Institut for Organisation til tiltrædelsesforelæsning.  Efter forelæsningen er Institut for Organisation vært ved en reception, der finder sted i Konferencecenterets lokaler (K1.71) på 1. sal.

Program:

15.30 - 15.45

 Velkomst ved dekanen ved det erhvervsøkonomiske fakultet

 

15:45 - 16:30

Tiltrædelsesforelæsning: ”Netværksstrategier og ledelsesmæssige udfordringer i bioteknologiske virksomheder” v/Jesper Norus

JESPER NORUS, cand.scient.adm. og PhD, var indtil udnævnelsen som professor ansat i et lektorat på Institut for Organisation.

Han har gennem årene forsket i udviklingen og globaliseringen af den bioteknologiske industri i Danmark og USA.

Et af de gennemgående temaer i hans forskning er samspillet mellem strategiudvikling og netværksorganisering i små og mellemstore bioteknologiske virksomheder, og hvorledes begrebet ledelse kan forstås og bedrives i netværksorganisationer.

Han har i 2003 været med til at planlægge og opstarte et nyt forskningsinitiativ i form af dannelsen af et Research Centre for Biotech Business ved CBS, hvor han sidder i ledelsen af centeret. Derudover har han erfaring med undervisning og undervisningsudvikling inden for mange af CBSs brede vifte af uddannelsestilbud. For tiden er Jesper Norus studieleder for HD i Organisation og Ledelse, koordinator af HA-faget: Organisationsanalyse, medlem af HA-studienævnet samt står i spidsen for nyudviklingen af cand.merc.-studiet i strategi, organisation og ledelse.

Venlig hilsen

Susse Georg

Institutleder

The page was last edited by: Communications // 05/10/2006