Historiebrug, branding og storytelling
På seminaret sættes fokus på virksomheder som skabere af historie og historiebevidsthed. Igennem branding, storytelling, afholdelse af store jubilæer, hjemmesider med gennemgang af virksomhedens historie o.s.v. bruger virksomheder fortiden til at skabe billeder og fortællinger om dem selv. Igennem dette skaber virksomhederne ikke kun en identitet om dem selv og deres produkter, men også en historiebevidsthed der indgår i samfunds almene kulturelle og historiske identitet.
Virksomhedshistorie har traditionelt haft fokus rettet mod fortiden for gennem en analyse af denne at forstå nutiden. På dette seminar forskydes perspektivet, så det er virksomhedernes brug af historie, der kommer i centrum. Denne forskydning lægger op til et bredt forskningsfelt med inddragelse af organisationsstudier, strategistudier, markedsføring og nye teoretiske og filosofiske perspektiver. Med dette seminar vil Center for Virksomhedshistorie invitere alle interesserede til at være med til at åbne diskussionen om virksomheders historiebrug og virksomheder som skabere af historiebevidsthed.
Oplægsholdere:
-
Pontus Staunstrup: ”Historie og branding”
-
Brita Lundstöm: ”Histories rolle i den moderne virksomhed - Ericsson og fortiden”
Pontus Staunstrup er seniorkonsult på Center for Business History in Stockholm. Han hjæler virksomheder med at anvende historie og fortællinger i branding og kommunikation. Blandt de virksomheder Poutus har arbejdet med er Ericsson, Nordea, Skandia, Vattenfall och SEB. Pontus har en bakgrund i virksomhedskommunikation, marknadsføring og journalistik.
Brita Lundstrøm er doctorantstuderende ved Royal Institute of Techonology, Department of History of Science and Technology, hvor hun forsker i virksomheders historiebrug. Brita har blandt andet skrevet bogen "Historiens roll i det moderna företaget: Ericsson och det förflutna".