Bevilling til forskerskolen POA
Forskerskolen
PhD-program in Organzational Analyses, der er forankret ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, har fået en bevilling fra Forskningsstyrelsen på 1.6 mill. kr til kvalitetsfremme af forskerskolens aktiviteter.
Kvalitetsfremmemidlerne skal primært gå til at tiltrække internationale forskere til forskerskolens kurser.
Forskerskolen ledes af professor Ann Westenholz.
Institut for Organisation og Arbejdssociologis forskerskole
PhD-program for Organizational Analyses (POA) fokuserer på analyser af organisationer og organiseringsprocesser ud fra et sociologisk og socialpsykologisk perspektiv. Der er en stærk tradition for at forankre teoretiske analyser i studier af konkrete private, offentlige og frivillige organisationer samt i grænsefladerne mellem dem.
Forskerskolen har siden årsskiftet 2004/05 arbejdet med et øget fokus på:
-
Internationalisering, hvor der satses på at give stipendiaterne bedre mulighed for deltagelse i internationale konferencer og udlandsophold samt på at tiltrække de bedste internationale forskere til forskerskolens kurser.
-
Udbud af kurser i instituttets forskningsfronter. Kurserne henvender sig til de stipendiater, der er indskrevet i forskerskolen, men også til andre danske og udenlandske stipendiater.
-
Fokus på stipendiaternes projekter - ikke kun i vejledningen, men også i kurserne.