Velmødt seminar om kommunalpolitisk lederskab

Spot på Kommunalpolitisk Lederskab

‘Vi står over for nogle væsentlige og svære opgaver!’ sådan lød det fra KORA’s direktør Jan Rose Skaksen ved sidste uges arrangement om kommunalpolitisk lederskab. Skaksen modererede det velmødte arrangement og satte sammen med Søren P. Rasmussen, Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Lene Holm Pedersen, Professor CBS og Jens Christian Birch, tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen Danmark spot på ledelsesudfordringerne relateret til det kommende kommunalvalg.

Siden sidste valg har kommunerne været under især økonomisk pres, og politikerne har skullet stå mål for mere komplekse og presserende beslutninger - både i forhold til borgere og administration. Med formålet om at drøfte disse udfordringer, og den dagsorden de sætter i forhold til det kommende valg, inviterede CBS Public-Private Platform og KORA til fyraftensseminar d. 6. november.

Kommunalpolitisk ledelse

Som borgmester (2010-) gav Søren P. Rasmussen i sit oplæg en politikervinkel på samtidens kommunalpolitikerrolle og bevægelserne i det politiske lederskab.

Først understregede han kommunens tætte relation til borgerne. Kommunerne, forklarede han, udgør det tætteste led på borgerne, og det er med kommunerne, man som borger relaterer sig i forhold til de fleste af ’livets’ opgaver.  De sager der fylder i folks bevidsthed, er ofte relateret til kommunen, som bærer et væsentligt og vigtigt ansvar for vores velfærd.

Der hersker således beviser for, at politisk lederskab betyder noget, og gør en forskel i forhold til graden af omstilling i velfærdssamfundet. Denne betydning øges, når man som samfund går igennem fx en finanskrise, som den vi sidst har oplevet.

At agere i et krydspres

Igennem politisk lederskab håndteres flere og flere opgaver, forklarede Søren. Fra Christiansborg lyder det til borgerne, at de kan forvente mere og mere. Nye forventningsafstemninger sætter kommunerne i et krydspres, da de skal levere mere, men mod færre midler. Samtidig understreger det netop, hvilken væsentlig ledelsesopgave kommunalpolitik er, og det er ifølge Søren, dette der bidrager til, at det er det meste spændende job, man kan få.

I Sørens beskrivelse kan kommuner forstås som store systemer, der arbejder i forhold til drift. ’Bl.a. skal butikkerne køre. – man kan ikke stoppe med driften, kommunerne skal være leveringsdygtige. Det ansvar der ligger derude, er kun et der bliver større’, forklarede han. Således er der også forskel på kommunerne i forhold til hvordan de som 'system' forholder sig til skattetryk, skolevæsen, ældrepleje, om man er en kommune der satser på erhverv, kultur osv. Virksomheder der flytter til og fra kommuner, bliver i denne henseende stadig et stigende kommunalpolitisk spørgsmål, og kommer til at fylde mere i dagligdagen i arbejdet med at håndtere det politiske lederskab, forklarede Søren.

Lokalt eller centralt ansvar
Ifølge Søren træffes beslutninger træffes som udgangspunkt i kommunalbestyrelsen, og her er det en central udfordring, at kommunalbestyrelserne bliver mindre og mindre repræsentative for de kommuner, man er en del af. Ikke alle beslutninger og handleformer rammesættes dog i kommunen:
’Der er nogle der peger på, hvis vi vil videre i omstillingen af velfærdssamfundet, skal kommunerne have et større ledelsesrum. Dette gælder blandt andet på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesområdet er uden for anden styring end Christiansborgs. Et større råderum kan bidrage til at skabe fremtidige løsninger på, hvordan vi tilrettelægger vores velfærdssamfund. Det gør altså en forskel – vi indretter os forskelligt. Der er en forskellighed som er en del af hele pointen. Og denne beslutningspræmis er derfor afgørende’ argumenterede Søren.

I Danmark er det populært at sende rejsehold ud. Politikerne burde måske selv tage ud i kommunerne foreslog Søren og tilføjede, at det at være kommunalpolitiker, er det perfekte studiejob.
 

Styringsmæssige udfordringer

Ifølge Jens Christian Birch, tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen Danmark, foregår det styringsmæssige samspil i kommunen mellem borgmesteren, økonomiafdelingen og direktion. Dette kan resultere i, at menige politikere kan føle sig svigtet, da de oplever en svag grad af politisk kontrol og mindre systemisk rådighed. Ifølge Jens Chr. bidrager denne styringsopsætning dog til at muliggøre, at kommunerne kan gennemføre hvad de gør, men det gør det samtidig svært for kommunerne, at følge med på mere borgerorienterede perspektiver.

Jens Chr., som med sit oplæg ønskede at give et besyv på perspektivet for det fremtidige embedsværk, understregede således, hvordan konsensusværdier i kommunalpolitik bliver meget drivende, og en af politikerens væsentligste opgaver bliver således at lede ikke blot kommunen men også borgerne:’Politikerne ender altid med at være i styringsmode. Man må gå på to ben, Man skal huske at være lydhør overfor borgerne og så skal man afbalancere konsensus og konflikt’ lød hans råd.

Fokuser rette sted

Yderligere poienterede Jens Chr. at man som politiker skal vælge den politiske sag – ikke den personlige. Ikke nul-fejls sagen som han beskrev det. Hvis politikerne er enige om det hele, er det meget svært at stemme forklarede han og tilføjede, at man heller ikke altid skal gøre hvad de ’professionelle’ siger. Begrebet om innovation er ikke at forglemme understregede han efterfølgende. Kommunerne skal være i konstant udvikling og være innovative. Vigtigst er det dog, at skabe identitet – en kollektiv identitet som også giver fællesskab, og så skal man selvfølgelig sørge for sikker drift, understregede han.

Politik som tillidserhverv

Der hersker en stor interesse for, at vores politiske ledere har en ordentlig moral og de rigtige spilleregler, som gør dem parate til at skelne mellem forskellige greb. Disse forhold er bl.a., hvad borgerne reflekterer over. Således er der særlige ting, der er afgørende for den politiske ledelse forklarede Jens Chr. Det handler om ydmyghed over for dem man leder, ansvar – især over for børn og ældre, bevidstheden om, at det er ’folks’ penge, man bruger og så handler det ikke mindst om tillid. Tillid er altafgørende fordi, ifølge Jens Chr., borgerne kan ’fyre’ politikerne, og det gør de, hvis de ikke har tillid til dem. Samlet set udgør disse forhold vigtige spilleregler for kommunalpolitikeren.

Læs Jens Chr. Birchs blog om politik som tillidserhverv på Mandag Morgen her.

Den gode kommunalpolitiker

Den gode kommunalpolitiker tænker desuden på at udvikle i et helhedsorienteret perspektiv og ved at tage en visionær politikerrolle. Således er det vigtigt at åbne fagligheden, være konstruktiv kritisk og kende sin forretning.

Se Jens Chr. oplæg: spot_pa_kommunalpolitisk_lederskab_jens.chr_.birch_.pdf

Lokalpolitikerne er motiveret

Med udgangspunkt i den seneste forskning inden for det lokaldemokratiske område gav professor ved CBS Lene Holm Pedersen på seminaret sit bud kommunalpolitikernes rolle og kommunernes økonomiske handlerum.

Hun forklarede, at strukturreformen gav anledning til en ekstra tørn, hvor et nyt hold blev sat – et hold, der er meget mere engageret. Således er den almene lokalpolitiker i dag, ifølge Lene, en, der bruger meget tid på politik, en der ofte genopstiller og en der generelt oplever en høj grad af medindflydelse. Forskning viser således, at siden 2009 er antallet af kommunalpolitikere, der udtrykker, at de får gennemført deres mærkesager vokset. De er flere om at sætte deres finger på budgettet, understregede Lene.

Hvilken motivation driver lokalpolitikerne spørges der i forskningen? Her er svaret ifølge Lene, at man måler, at det i høj grad er en indre motivation – de kan lide at være lokalpolitikere, bare i jobbet selv.Idet man som lokalpolitiker bruger meget tid på kommunalpolitik, er det dog væsentligt at have in mente, at det kan være svært at få til at hænge sammen med en privat – eller anden ansættelse og et familieliv.

Balance mellem lokalpolitik og embedsmænd

Det er vigtigt at bevare en forståelse af balancen mellem lokaludvalg og politiker. Selvfølgelig kan man have diskussioner om denne balance, men nogle former for fremvækst og italesættelse kan virke hæmmende forklarede Lene, og understregede, at man skal beholde ydmygheden omkring det, at være folkevalgt. Således er det et problem, hvis forvaltningen ikke kan tilrettelægge arbejdet på en måde, så folk kan følge med.

Indflydelse og autonomi

Fra 2003 til 2009 var der stigende indflydelse og der sker igen her til 2013 illustrerede Lene under seminaret. Men hvad så med administratorerne - kan de komme på tværs af embedsmændene? lød hendes videre refleksion.

De beslutninger de træf på daværende tidspunkt var fastsat af regler- faresignaler i forhold til autonomi, både lokalt og niveauet opadtil forklarede Lene, og gennemgik forskningsresultater, der gav udtryk for en stabilitet fra 2009 til 2013. I årene efter strukturreformen bevæger man sig væk fra en enkeltmandsmåde at styre på, men der rejser sig stadig et væsentligt spørgsmål i forhold til forskelligheden i udvalg og disses fokus. Ifølge Lene, kan der være tendens til forventning om, at de ’bløde’ udvalg vil favorisere enkeltmandsudvalg, men billedet har stabiliseret sig meget, dog synes der at være steder, hvor det er sværere at komme på tværs af de ledende embedsmænd end andre. I så fald, kan det have at gøre med, at det er her, man har svært ved at skabe den ordentlige kontakt forklarede Lene. Borgmestre oplever autonomi, givetvis også fordi de bruger mere tid og får et bedre netværk. Borgmesterens koalition, kan i denne sammenhæng også være svær at komme på tværs af, og helt grelt kan man snakke om at der tegner sig et billede af et a-hold og et b-hold uddybbede Lene:

’Kigger man på hvem der har indflydelse ser man, at borgmesteren oplever at have indflydelse, koalition oplever indflydelse. Men der er en stigende tendens til at dem med lavere uddannelse ikke oplever indflydelse.’ arguementerede Lene.

Hent Lene Holm Pedersens præsentation:kommunalpolitisk_lederskab.pdf