Big Data – bæredygtighed, Big Business eller Big Brother
Du får et indblik i mulighederne med big data, men også de kommunikationsetiske, kommercielle og samfundsmæssige perspektiver.
Du møder:
- Ekstern lektor og projektleder, Per Østergaard Jacobsen, Center for business data analytics, CBS
- Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver, Digital Identitet, og medstifter af tænkehandletanken DataEthics.eu.
- Per Lindegaard Hjorth, formand, Kommunikation og Sprog
- Jacob Søby Bang, Strategize
Big Data er vor tids krystalkugle
I efteråret kører Kommunikation og Sprog i samarbejde med CBS’ nye Center for Business Data Analytics, tre arrangementer om big data. Dette er det andet i rækken.
Big data er er en moderne krystalkugle, hvor man samler en stor mængde viden om sine kunder, medlemmer – eller sågar hele befolkningen – og bruger den viden i sine forretningsmæssige beslutninger, for eksempel til at forudse, hvordan folk vil agere i bestemte situationer. Det giver mulighed for at målrette sine budskaber, produkter eller services til det rette sted, på det rette tidspunkt.
Det kan man gøre meget godt med. Men man kan også gøre noget skidt med det.
Målet med det nye center er at gøre big data til et aktiv for danske virksomheder. Og målet med arrangementerne er desuden at give et indblik i, hvordan den nye måde at arbejde med data på får en massiv indvirkning på marketing- og kommunikationsarbejdet. Gamle dogmer bliver udfordret, der bliver behov for nye kompetencer, nye måder at arbejde på i hverdagen og der opstår nye måder at organisere sig på i virksomheden. Det påvirker ledelse, organisering og virksomhedens forretningsmodeller.
Der serveres snacks og forfriskninger.
Tilmelding er gratis.