Department of Business Humanities and Law

New book on Stress Management out by Pernille Steen Pedersen

Slip stress ud af skammekrogen

10/13/2016

stress

 

Forlagets omtale

Stress og stressrelaterede sygdomme som depression og angst er et stort problem i Danmark. Hver dag er op mod 70.000 danskere sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer. Meget tyder på, at de gængse metoder til håndtering af de stressrelaterede sygemeldinger ikke virker.  Alt for ofte bliver symptomerne på stress opdaget og håndteret alt for sent, fordi arbejds-pladserne er klædt for dårligt på til opgaven eller udliciterer problemerne til coaches eller psykologer.

PERNILLE STEEN PEDERSENs banebrydende forskning viser, at der bag stressrelaterede sygemeldinger ofte ligger en skjult skamfølelse, som har sat en spiral af fejlkommunikation og misforståelser i gang. En skamfølelse, som gør gængse metoder til at håndtere stress uvirksomme og farlige. Vejen frem er en ny relationel anerkendelsespraksis, der tager højde for det hele menneskes følelsesregister. Intet menneske er en ø – betydningen af det gode arbejdsfællesskab skal opskrives.

SLIP STRESS UD AF SKAMMEKROGEN udpeger ingen skyldige. Stress er for mange blevet et uundgåeligt vilkår i arbejdslivet. Til gengæld kan vi med realistiske værktøjer til både ledere og medarbejdere lære at forebygge de mange sygemeldinger. Hermed kan man tage højde for både den menneskelige og samfundsmæssige bundlinje.

PERNILLE STEEN PEDERSEN, født 1976, er cand. scient.pol., ph.d. og ansat på CBS. Hun forsvarede i 2016 sin afhandling om stress og skam. For mere information se: www.sundledelse.dk

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 10/13/2016