Kommunikationsassistent til Center for Corporate Governance
Hvis du har interesse for formidling og kommunikation og for at arbejde med webindhold, tekstredigering, sociale medier og event-planning, så er du måske vores nye studentermedarbejder. Vi lægger vægt på, at du har forståelse for alle gængse kommunikationsdiscipliner, kan lave en knivskarp PowerPoint og kan formulere dig fejlfrit og grammatisk korrekt på både dansk og engelsk. Desuden er det en stor fordel hvis du besidder stærke IT-kompetencer samt har interesse for hjemmesideopbygning i WordPress, Campaigns og Squarespace.
Center for Corporate Governance (CCG) er et af de førende forskningscentre inden for Corporate Governance, som omhandler principper for god selskabsledelse. Centeret fremmer et forskningsmiljø, hvor viden om selskabsledelse udvikles og udveksles på tværs af områder både globalt og nationalt. Du vil derfor komme til at arbejde på en spændende og international arbejdsplads, hvor fagligheden er i højsædet. Som kommunikationsassistent vil du arbejde tæt sammen med centerets Communications and Event Manager. Du vil indgå som en integreret del af centeret og løfte et stort ansvar med løbende muligheder for flere arbejdsopgaver, alt efter dine interesser.