Ny OPP rapport: eksisterende OPP projekter vidner om altovervejende positivitet

Eksisterende OPP projekter vidner om altovervejende positivitet

Sådan lød argumentet på gårsdagens arrangement om barrierer for offentlige-private partnerskaber (OPP), som blev afholdt af CBS Public-Private Platform på CBS. Med både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og OECD på programmet fik de ca. 80 fremmødte deltagere nye indspark til arbejdet med OPP. Arrangementets hovedattraktion var lanceringen af Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens nye rapport om barrier for OPP i Danmark, der blev offentliggjort i nærmest samme stund, som arrangementet fandt sted.

Professor og klyngefacilitator, Christina Tvarnø, var moderator ved arrangementet. Flere gange undervejs understregede hun sin egen og forskningskollegaernes store interesse i de nye resultater samt erfaringerne fra OECD.

 

 

Rapporten

Trods rapporten dokumenterer, at eksisterende OPP projekter vidner om altovervejende positivitet, og der generelt hersker en positiv indstilling til OPP, er feltet også præget af barrierer. Således lyder overskriften i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse, at flere forhold kan virke som en forhindring for mange OPP projekter og udpeger følgende som de væsentligste barrierer for kommuner og regioner:

”Barriererne handler især om manglende erfaringer med modellen. I kommuner og regioner kommer det eksempelvis til udtryk ved, at processen omkring et OPP opleves som tids- og ressourcekrævende. Kommuner og regioner oplever også manglende erfaringer på leverandørmarkedet for blandt andet entreprenørydelser og finansiering som en barriere for OPP. Derudover oplever kommuner og regioner barrierer i rammevilkår for OPP, såsom deponeringsregler og OPP-kontrakters lange løbetider på 15-25 år. ”

 

 

 

 

 

Rapporten kan findes her.

Og pressemeddelelsen findes her.

 

 

Rapportens hovedpointer ved Hanne Kristensen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Ifølge Hanne Kristensen, Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, arbejdes der i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med OPP på forskellig vis i forskellige sammenhænge. Overordnet gælder det dog, at det er en tilgang, der samler elementerne af et projekt i ét. Hertil kan finansieringen i princippet både være af privat eller offentlig karakter.

Hanne Kristensen fremlagde under gårddagens arrangement rapportens vigtigste findings.

Først klargjorde hun kort, hvordan undersøgelsen bygger op om 27 interviews samt spørgeskemaer til samtlige kommuner og regioner. Flere niveauer er medtaget, hvoraf der er en lidt højere svarprocent fra fx det tekniske end det politiske niveau. Dette overrasker nu ikke, såfremt tidspresset på det politiske niveau tages i betragtning. Hun understregede yderligere, at svarene er korrigeret, så de forskellige niveauer vægter lige meget. Desuden var det et gennemtænkt valg, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke havde staten med, da de vurderede, at variation af erfaringer i kommuner og regioner var bred nok til at få et ordentligt blik.

De, der har gennemført OPP projekter, er generelt mere positivt stillet end de, der ikke har

Antallet af OPP projekter er nærmest fordoblet siden sidste år, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede en tilsvarende rapport og evaluering. Positivt lyder det, at de, der faktisk giver sig i kast med OPP projekter oplever en større tiltrækning til fænomenet. Erfaringerne er altovervejende positive og projekterne bliver færdige til aftalt tid og pris, forklarede Hanne og refererede blandt andet til udmeldinger fra ordregiverne. Yderligere blev det understreget, at dette ikke er normen for anlægsprojekter – hvilket heraf vidner om et kvalitetsmæssigt løft i projekterne.

 

Barrierer

Rapporten identificerer nu også både eksterne og interne barrierer, forklarede Hanne. Bladt de interne barrierer gælder det, at projekterne ofte er for små og for tids- og ressourcekrævende. De tre væsentligste eksterne barrierer er derimod: svag konkurrence, manglende erfaring og dyr finansiering.

Lykkes det at opnå en hensigtsmæssig risikodeling mellem parterne i et OPP projekt hersker der dog gode drivkræfter, argumenterede Hanne og understregede, at OPP skal bidrage til at skabe yderligere vækst, og det er således ikke et mål at sætte gang i væksten for penge vi ikke har.

Hent Hanne Kristensens samlede præsentation her: konkurrence-_og_forbrugerstyrelsens_praesentationen_af_opp-barrierer_analysen_9-12-13.pdf

 

OPP i OECD – besøg og oplæg af Ian Hawkesworth

Også Ian Hawkesworth, OECD ekspert på området for OPP og ansvarlig for kapitalinvesteringer og OPP i OECD i Paris, gav et oplæg på gårddagens arrangement. Ian, som kort beskrev kort sin fortid i finansministeriet og heraf hans erfaringer med perspektivet på offentlig styring, startede med at understrege, at OPP i OECD, muligvis tager en lidt anden synsvinkel end vi normalt gør herhjemme. Vinklen bliver på staten som aktør i forhold til, hvordan OPP skal håndteres, hvilket også var den vinkel, han præsenterede i sit oplæg.

Hvad taler vi om når vi snakker PPP?

OPP kan være et finansieringelement i en sammenhæng, hvor der skal være offentlig service. Således handler det om offentlige services, hvor ricisiene bliver delt på en anden måde end ellers. Ifølge Ian er bevæggrunden for OPP, at når man bundtler faserne i et projekt, får mere effektivitet – og ikke mindst mere value for money. Således er totalomkostningen lavere, end hvad den ellers ville være ved mere traditionelle former for projektdesign.

OPP passer ikke altid lige godt med den offentlige sektor

Ian fortalte på seminaret om, hvordan det til tider kan være svært at få OPP på dagsorden i en pågældende offentlig sektor, da det ikke altid passer ind til det offentlige system. Det kan fx gælde, sagde han, at instrumentet passer dårligt i forhold til måden vi har indrettet vores offentlige sektor på. Som eksempel nævnte han budgetsystemet, det er karakteriseret af kassetænkning, hvilket går dårligt i hånd med OPP:

Yderligere kan det være svært at skabe den rette balance mellem det Ian på den ene side beskriver som ’the public interest’ - og heri følelsen af, at det, der leveres skaber vækst, og på den anden side den private interesse om at skabe økonomiske fordele. Mellem disse forhold er ’business climate’ – det lokale og praktiserende univers – og her kan det være svært at finde balancen.

 

OPP er ikke altid oplagt

OPP foregår ikke altid på den rigtige måde, forklarede Ian. Nogle steder er det simpelthen ikke oplagt – ikke value for money. Her skal man virkelig spørge sig selv om det kan betale sig, understregede han. Det er heller ikke altid, at business casen er god. Ifølge Ian, skal man se på 1) har staten råd til det og 2) hvad er egentlig motivet for det - har man de rigtige procedurer, færdigheder til at lave OPP?

I led med dette fortalte Ian om OECDs anbefalinger, der går på: Man skal kigge på sine aktiver og behov, før man kigger på om det skal være OPP, en traditionel indkøbsmetode eller noget tredje. Desuden tilføjede han:

”OPP er ikke ukontroversielt. Når nogle har brændt sig, tager det lang tid, før man kan bygge markedet op igen. Hvis man har nogle ordentlige organisationer, skal man sikre sig, at de har de rigtige kompetencer for at kunne udfylde deres rolle.”

England er et eksempel på et sted, hvor man brugte OPP til en sektor, fortalte Ian og understregede, at det er en dårlig idé, og de er stadig fanget i det. Herimod er veje meget oplagt, da der er den rigtige data og de rigtige rammer.

 

Bedste praktiserende lande udvikler centrale OPP enheder

I OECD oplever man at næsten alle best practice lande har udviklet en OPP (OECD) formel. Den centrale enhed er som oftest en selvstændig organisation, og det er ifølge Ian klart anbefalingsværdigt, hvis man ønsker at forhøje sin OPP indsats.

Yderligere kendetegner det ifølge Ian de bedste praktiserende lande, at det har været sagen, der har været afgørende og ikke ideen om OPP alene. Fx kan man spørge: hvordan får vi den bedste infrastruktur? At arbejde med OPP handler om at samle og have viden, men også om at stille de rigtige spørgsmål!

For at skabe mere fokus på best practice, arbejder man blandt andet i G20 og andre steder på at udvikle projekterne, så de afspejler ”det rigtige”. Dette kan være lang løbetid, inflationssucces osv., forklarede Ian.

Hent hele Ians præsentation her:ian_hawkesworth_oecd_cbs_december_2013.pdf