Fællesoffentlig ledelse er svært – men helt afgørende for borgerne

Foto: Professor og børnelæge på Rigshospitalet Lone Graff Stensballe, privatfoto. 

Den praktiserende læge. Sundhedsplejersken. Ansatte i kommunen. Og et hold af læger og sygeplejesker fra forskellige dele af sygehusvæsenet. Det er eksempler på nogle af de fagpersoner, Lone Graff Stensballes patienter er i kontakt med. Hun er professor og børnelæge på Rigshospitalet, hvor hun blandt andet møder alvorligt syge børn, der har brug for overvågning og respiratorhjælp døgnet rundt.

”Det er min klare erfaring, at det er rigtig svært for os at finde ud af at arbejde sammen, og det er rigtig svært for patienten og familien, at vi ikke har en fuldstændig klar tilgang til samarbejdet. Derfor har jeg som en del af min MPG-uddannelse valgt modulet om fællesoffentlig ledelse. Jeg vil gerne undgå, at patienter skal opleve et behandlingsforløb i etaper i helt forskellige verdener, som har meget svært ved at tale sammen,” siger hun.

Ifølge Lone Graff Stensballe er der stadig en meget silobaseret tilgang i det danske sygehusvæsen.

”Vi er oplært til at være dygtige inden for siloer, og vi har svært ved, og synes nok også, det er lidt grænseoverskridende at bevæge os ind på andres område,” forklarer hun.

Efter at have fulgt modulet om fællesoffentlig ledelse og afsluttet det tidligere på sommeren er særligt en pointe blevet klar for Lone Graff Stensballe:

”Jeg lærte at lade være med at se mit eget løsningsforslag som den eneste mulighed. For i det øjeblik man synes, man selv har fundet den rette løsning, kan der aldrig blive tale om et samarbejde. Mange gange i løbet af MGP-uddannelsen taler vi om at se en problemstilling fra andres perspektiv. Det bliver kun endnu mere relevant, når det handler om fællesoffentlig ledelse, som er en rigtig svær opgave, men helt afgørende vigtig for at give borgerne en ordentlig service.”

Spørg patienterne

I forbindelse med undervisningen på MPG-modulet ”Fællesoffentlig ledelse: Sådan styrker du det tværorganisatoriske samarbejde om komplekse problemer” har Lone Graff Stensballe særligt arbejdet med én problemstilling: samarbejdet mellem BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, hvor hun er ansat, og Respirationscenter Øst i Glostrup. Et tilbagevendende spørgsmål er, hvornår et barn skal flyttes fra Rigshospitalet til Glostrup, hvor et såkaldt respiratorisk hjælpehold sammen med forældrene oplæres til døgnet rundt i hjemmet at overvåge barnet.

En del af modulet består af aktionslæring, hvor deltagerne under vejledning igangsætter selvvalgte mini-interventioner, som kan være alt fra analyser, workshops, brugertests og pilotprojekter.

”Vi kan være uenige om faglige spørgsmål, men vi kan ikke være uenige om, at hvis patienterne synes, at de forløb, vi sammen skaber, er usammenhængende, så har vi et kæmpe problem. Vi har derfor startet et projekt, hvor vi spørger familierne, hvordan de oplever forløbene,” fortæller Lone Graff Stensballe.

Hun tager en anden vigtig pointe med sig fra modulet:

”Jeg har fået øje på, hvad systemet kan, og hvor godt det virker. Jeg er ikke jubelidiot, men jeg synes, det er vigtigt, at tale om, hvor mega dygtige vi er. Det har vi også set under corona-krisen. Og selvfølgelig skal der være plads til kritik, men vi mister fuldstændig motivationen, hvis vi ikke husker at tale om, hvad staten kan, og hvad vi kan, når vi arbejder sammen.”

Samarbejdet skal effektiviseres

Fællesoffentlig ledelse er ifølge Lone Graff Stensballe også en brik i den fortsatte udvikling af den offentlige sektor:

”Jeg tror, New Public Management har øget effektiviteten silo-wise, og det har der været brug for. Nu tror jeg ikke, vi kan optimere meget mere med den tilgang. Tværtimod – hvis vi strammer skruen mere, begynder vi at ødelægge systemet. Det næste, vi skal effektivisere, er samarbejdet, og det skal der findes strukturer for.”

Derfor har de to afdelinger, der tager sig af de alvorligt syge børn på Rigshospitalet og i Glostrup, aftalt ”noget så lavpraktisk” som en halv times møde mellem lægerne hver fredag morgen, fortæller Lone Graff Stensballe:

”Det betyder enormt meget for samarbejdet, at vi kan tale sammen om patienterne, og hvornår de skal flyttes fra det ene sted til det andet. Vi mødes på Rigshospitalet på Blegdamsvej, og jeg kan sige: ’Barnet ligger faktisk lige herinde, vil du med ind og se det og hilse på familien?’”

Alternativet var med Lone Graff Stensballes ord at sende en henvendelse om flytning af en patient ud i cyberspace og vente mindst en måned på et svar.

Ud over de to sygehusafdelinger er der de mange andre faggrupper, som det syge barn og familien også er i berøring med. For eksempel sundhedsplejersken.

”Her er holdningen nok lidt: Vi har for travlt til at ringe til sundhedsplejersken og sætte hende ind i situationen. Det er lidt for besværligt. Men hvis vi kontakter hende, og hun kommer til at kende patienten, så står vi allerede meget bedre. Vi er som offentligt ansatte forpligtet på gennem innovation og idéer at gøre tingene bedre,” siger Lone Graff Stensballe og tilføjer:

”Jeg ser MPG-modulet ’Ledelse af reform og forandring’ som en vigtig indgangsbøn til at arbejde med fællesoffentlig ledelse for at få et blik for, at den offentlige sektor er underlagt reformer og forandringer, som trods meget kritik faktisk kan flytte tingene. Og der er gode forandringsmuligheder i fællesoffentlig ledelse.”

Vil du også fordybe dig i teorier, redskaber og eksempler på fællesoffentlig ledelse?

Modulet på MPG løber over to semestre, og der er frie pladser på holdet, som begynder til november.

Du kan læse mere om modulet og dit udbytte her.