Department of Business Humanities and Law

Evaluering indefra

Justine Grønbæk Pors udgiver ny bog om politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur

01/15/2009

Ny bog af Justine Grønbæk Pors

 

Der er noget galt i den danske folkeskole. I hvert fald ifølge de internationale undersøgelser, som i de senere år har påpeget, at folkeskolen mangler en kultur for at evaluere.

Denne bog undersøger Undervisningsministeriets initiativer for at styrke folkeskolens evalueringskultur. Det viser sig, at det ikke blot handler om elevplaner og nationale test, men om en række metoder til at styrke lærernes lyst og evne til at evaluere sig selv.

Når evaluering bliver til selvevaluering må den politiske ledelse af skolen være innovativ. Men en sådan innovativ ledelse forandrer samtidig radikalt betingelserne for at være lærer.

Sagt om bogen:

”Justine Grønbæk Pors har skrevet en overordentlig interessant og velskrevet bog om det gældende styringsregiment mellem Undervisningsministeriet og folkeskolen med fokus på slagsmålet om nye evalueringsformer og evalueringskultur. Men bogen er mere end det. Den er også et bidrag til en generel samtidsdiagnostik angående, hvad der sker, når det går op for et ambitiøst ministerium, at en forudsætning for effektiv styring er, at man giver afkald på styring. Bogen er et must for alle med interesse i offentlig og politisk ledelse.”

 Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig ledelse på Copenhagen Business School.

 

 

Evaluering indefra - politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur

Nyt fra samfundsvidenskaberne

148 kr. • 120 sider

1. udgave 2009

ISBN: 87-7683-017-9

 

Læs mere her

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013