Filosofisk funderet coaching som platform for en ny HR praksis
Mini-konference:
Arrangørerne har som fælles ambition at skabe en ny fundering af coaching på grundlag af filosofien. Det er denne ambition, vi ønsker at præsentere og drøfte med ledere, HR-chefer og personalekonsulenter, der er interesserede i coachingens muligheder såvel i forhold til medarbejderudvikling og som organisatorisk forandringsredskab.
Det er vores opfattelse, at HR-feltet i stigende grad bliver påvirket af coachingbegrebet og dets praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at medarbejdernes selvstændighed spiller en større og større rolle, og at ledelse dermed må blive et spørgsmål om at have føling med medarbejdernes idéverden, med deres personlighed og med graden af deres begejstring. Man kan påstå, at HR altid har handlet om to ting: Medarbejderens forhold til sig selv og hans/hendes forhold til de andre. Men disse dimensioner kompliceres yderligere, når medarbejdernes personlighed og privatliv inddrages strategisk i virksomhedens sfære, som det er tilfældet i dag.
På mini-konferencen vil vi derfor:
* Tilbyde et filosofisk perspektiv på coaching
* Præsentere begrebet intimteknologi
* Skabe debat om HR-begrebet udfordringer, herunder håndteringen af et hhv. funktionelt og et eksistentielt menneskesyn.
Program |
|
13:00-13:15 |
Åbning v/ Institutleder Eva Zeuthen Bentsen, LPF. |
13:15-14:00 |
HR, intimteknologier, protreptik som det filosofiske grundlag for coaching
v/ professor Ole Fogh Kirkeby, LPF, CBS.
|
14:00-14:30 |
Kroppen som det prækognitive grundlag for coaching v/ lektor Reinhard Stelter, KU. |
14:30-14:45 |
Pause |
14:45-15:30 |
Coaching i praksis – et overblik
v/ partner Mette Mejlhede, CCC
|
15:30-16:30 |
Paneldiskussion med Mette Mejlhede, Reinhard Stelter, Ole Fogh Kirkeby |
16:30-17:00 |
Forfriskninger og netværksmuligheder |
NB! Der er desværre ikke flere ledige pladser til mini-konferencen, men det er muligt at blive skrevet på en venteliste. Send en mail til Rikke Ørtved, roe.lpf@cbs.dk.
Venlig hilsen
Ole Fogh Kirkeby
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Reinhard Stelter
Institut for Idræt, KU
Peter Ulholm
KLEO
Andreas Bering
Copenhagen Coaching Center