Ledelse lige nu!

Mange topledere i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor har deres ledelsesmæssige udfordringer at slås med for tiden. Just som der anes lys for enden af tunellen efter en krise, afløses den af en ny. Vi er tilsyneladende kommet ind i en bølgebevægelse af kriser, som skærper kravene til ledelse yderligere. Eller også er kriser blevet en hverdagsbegivenhed. Turbulens, kompleksitet, og usikkerhed er for alvor ord, som har betydning, samtidig med at kravene til fornyelse og omkostningseffektivitet er mantraer.

Tuesday, April 9, 2013 - 16:00 to 18:30

Tirsdag d.9.april 2013 afholdes der på CBS en spændende konference, der stiller skarpt på LEDELSE LIGE NU. For hvad er det for temaer og udfordringer, der står på lederes strategiske dagsorden lige nu, og hvad gør topledere for at kunne håndtere disse udfordringer?

Det vil to fremtrædende topledere samt en professor give deres bud på. De to erhvervsledere er koncernchef Flemming Tomdrup fra the Solar Group og administrerende direktør Alfred Josefsen. Begge med mange års erfaringer fra ledelse i globale og nationale virksomheder. Professoren er Flemming Poulfelt fra CBS, som i en lang årrække har beskæftiget sig med ledelsesområdet.

Programmet i hovedtræk:

Kl. 16.00 – 16.10: Ledelse lige nu! v/Professor Flemming Poulfelt, CBS

Kl. 16.10 – 16.30:  Ledelse når der rykkes! v/koncernchef  Flemming Tomdrup, Solar Group

Kl. 16.30 – 16.50: Ledelse som en passion! v/ Adm. direktør Alfred Josefsen

Kl. 16.50 – 17.00: Ledelse fremadrettet! v/Professor Flemming Poulfelt, CBS

Kl. 17.00 – 18.30: Netværk, lidt festivitas, et glas & et par lækre ting til ganen

Der er tale om et fagligt jubilæumsarrangement, idet professor Flemming Poulfelt et par dage forinden nemlig d.1.april 2013 fejrer sit 40. års jubilæum på CBS.
Konferencen og den tilhørende reception er åben for alle: Gode samarbejdspartnere og kolleger, venner, tidligere og nuværende studerende samt personer, der er interesserede i ledelse.

Tilmelding på nedenstående link.

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/24/2013