Inaugural lecture: adjunct professor Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

The Department of Economics and Department of Finance are pleased to announce that CEO of PensionDanmark Torben Möger Pedersen is appointed adjunct professor at CBS. Torben Möger Pedersen will hold his inaugural lecture on October 3, 2017 at 3 p.m.

Tuesday, October 3, 2017 - 15:00 to 17:00

This event is in Danish

Tiltrædelsesforelæsning: adjungeret professor Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, udnævnes til adjungeret professor ved Økonomisk Institut og Institut for Finansiering, Copenhagen Business School.

I denne anledning inviterer Økonomisk Institut og Institut for Finansiering til tiltrædelsesforelæsning og reception den 3. oktober, 2017, kl. 15.00.

Torben Möger Pedersen vil præsentere:

25 år med arbejdsmarkedspensioner

ABSTRACT
Den 1. januar 2018 er det 25 år siden, at de nye arbejdsmarkedspensioner modtog de første pensionsindbetalinger – aftalt ved overenskomst-fornyelsen i 1991 som en udmøntning af den historiske Fælleserklæring fra treparts-forhandlingerne i 1987. I starten med beskedne 0,9 pct. af lønnen, som gradvist er forhøjet til nu at udgøre 12 pct. af lønnen. Etablering af obligatoriske opsparingsbaserede pensionsordninger for alle lønmodtagere i kombination med skattefinansierede folkepensioner til alle borgere har givet Danmark et pensionssystem, som i internationale sammenhænge fremhæves som det mest bæredygtige i verden. Arbejdsmarkedspensionerne befinder sig i krydsfeltet mellem det offentlige velfærdssystem, arbejdsmarkedets aftalesystem, den finansielle sektor og den finansielle regulering samt den makro-økonomiske politik med fokus på finanspolitisk holdbarhed og effektive kapitalmarkeder. Undervejs har arbejdsmarkedspensionerne været testet på emner som governance, aktivt ejerskab, konkurrence, effektivitet og transparens og samspilsproblemer med de offentlige pensioner og udfordret af såvel længere levetider – younger for longer – som det seneste årtis skift til en lavrente og -inflationsøkonomi – low for longer. 

Torben Möger Pedersen har været aktiv deltager i hele denne proces – først som forhandler og rådgiver i design af de nye arbejdsmarkedspensioner og siden som adm. direktør for et af de største danske pensionsselskaber PensionDanmark – og vil i sin tiltrædelsesforelæsning genfortælle historien og reflektere over de skiftende agendaer og give et bud på væsentlige temaer for den forskningsmæssige indsats i Pension Research Centre (PeRCent), hvor han er co-founder og Advisory Board medlem.

TILMEDLING
Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet og foregår via nedenstående link.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 28. september, 2017

STED
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Lokale: SPs13

 
PROGRAM
Velkomst v/ Rektor Per Holten-Andersen
Tale v/ Institutleder, Lars Peter Østerdal, Økonomisk Institut
Tiltrædelsesforelæsning v/ adjungeret professor, Torben Möger Pedersen
Reception

 

 

 

 

 
The page was last edited by: Department of Finance // 09/05/2017