Mediejuranetværket

Invitation til Mediejuranetværket

Tuesday, November 26, 2024 - 15:00 to 18:00

Som tidligere annonceret afholdes næste arrangement i Mediejuranetværket tirsdag d. 26. november 2024 kl. 15-18 i lokale SPs05 (i stuen) på CBS, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Programmet er som følger:

15.00-15.10    Velkomst

15.10-16.00    Tema 1: Retten til ”egen historie”

Har man retten til sit eget livs historie – eller må andre bruge af den i bøger, film mv.? Advokat Peter Lambert, Lassen Ricard, vil udlægge gældende ret på området, herunder i lyset af den foreliggende retspraksis. Efterfølgende vil der blive rig lejlighed til spørgsmål og debat

Pause

16.15-17.00    Tema 2: Misinformation – hvad gælder?

Professor Sten Schaumburg-Müller, SDU, vil redegøre for selve begrebet misinformation og de gældende regler herom samt de regler, der måtte være på vej. Herefter er der spørgsmål og debat.

Pause

17.15-18.00    Tema 3: Reguleringen af AI i forhold til medierne

Efter at netværket sidste gang satte fokus på selve den tekniske side af AI og medierne, vil Lasse Lau Nielsen, advokat og rådgiver for bl.a. musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, give sit syn på den retlige side af AI i forhold til medierne. Efterfølgende vil der være spørgsmål og debat

Efter arrangementet vil der være networking med vin og snacks udenfor lokalet.

Tilmelding skal ske til seminar.jur@cbs.dk, gerne senest d. 22. november 2024. Der vil på anmodning blive udstedt kursusbevis til den obligatoriske advokatefteruddannelse.

Vi håber at se så mange som muligt af jer til en udbytterig og hyggelig tirsdag eftermiddag. Spred gerne budskabet om arrangementet til eventuelle andre interesserede – netværket er helt uforpligtende og ganske gratis.

Mange hilsener

Trine, Sten og Søren

The page was last edited by: CBS LAW // 10/16/2024