Konference: Ledelse og værdier i det frivillige sociale arbejde

Arrangeret af Vidensklub for Strategi og Ledelse i frivillige organisationer

Tuesday, May 6, 2008 - 10:00 to 16:30

Konference arrangeret af Vidensklub for Strategi og Ledelse i frivillige organisationer, LPF på Copenhagen Business School, tirsdag d. 6. maj 2008

Krav om øget kvalitet, evaluering, metodetænkning og ledelse af det frivillige sociale arbejde, tvinger de frivillige organisationer til at reflektere over, hvordan de kan efterleve omverdens krav uden at gå på kompromis med deres egne forestillinger om hvordan det frivillige sociale arbejde skal udføres. I et forsøg på at håndtere dette skisma søger mange frivillige organisationer mod deres værdier, for at finde en fast forankring i krydspresset af forventninger der stilles til dem. Spørgsmålet er imidlertid i hvilken udstrækning værdier kan fungere som et sådant styringsredskab? Denne konference ønsker derfor, at sætte de frivillige organisationers værdier på dagsordenen, og diskutere hvorledes de frivillige organisationer kan lede på deres værdier. Med andre ord: Hvad betyder værdi ledelse? Hvordan kan den praktiseres? Og i hvilken udstrækning kan en sådan ledelsesform håndtere de dilemmaer, som de seneste års udvikling i interessen for de frivillige organisationers sociale indsats har givet anledning til?

Program og yderligere information kan findes her:

Se www.cbs.dk/frivilligklub

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/24/2013