Fra medarbejderindflydelse til selvledelse - hvad er vundet, hvad er tabt?

CSA årsmøde 2009

Wednesday, March 25, 2009 - 09:00 to 16:00

Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til årsmøde 2009

Onsdag d. 25. marts 2009 kl. 9:00 til 16:00 på CBS – Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, SP205 Nordea Auditoriet.

CSA’s Årsmøde har til formål at bringe forskere, praktikere, fagprofessionelle og tillidsvalgte sammen. Vi besøger derfor hvert år forskellige forskningsmiljøer. I år afholdes mødet på CBS i samarbejde med Institut for ’Ledelse, Politik og Filosofi’ som gennem de senere år har markeret sig som et centralt miljø for forskning i arbejdskraftens vilkår. Programmet afspejler også en af de vigtige begivenheder i arbejdslivsforskningen i Danmark, nemlig etableringen af ’Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv’ ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring på RUC.

Fra medarbejderindflydelse til selvledelse

 

I løbet af de sidste 20 år har fokus på medarbejdernes rolle på arbejdspladserne flyttet sig ganske betydeligt. Fra at medarbejderindflydelse tidligere var et ”krav fra medarbejderne”, ses medarbejderne nu overvejende som en ledelsesmæssig ressource. Samtidig skaber nutidens højteknologiske og konkurrenceprægede arbejdsliv, karakteriseret ved fleksible og decentraliserede organisationsformer, nye udfordringer for medarbejdere på mange forskellige niveauer. Kendetegnende ved disse udfordringer er forventninger til, at medarbejderne påtager sig et større ansvar for egen opgaveløsning, og at grænserne for ledelse forskydes i takt med krav om højere kvalitet i en situation med knappe ressourcer.

 

CSA ønsker med årsmødet at sætte fokus på denne udvikling ved at se på medarbejdernes roller i forandring. Fra medarbejdere med indflydelse, som engagerede sig, til de selvledende medarbejdere, der ikke nødvendigvis har mere indflydelse.

Målet med årsmøde 2009 er at kigge på, hvilken betydning en ændring af diskursen fra medarbejderindflydelse til selvledelse konkret har af betydning for arbejdslivet. Hvilke nye udfordringer og muligheder opstår der og på hvilke områder taber medarbejdere kontrol over deres arbejdsliv? Er selvledelse vejen til mere individualisering og frihed eller er medarbejdere i virkeligheden bedre til at optimere arbejdet end selvledelsen formår? Tidligere sociale og kollektive strukturer synes at være under pres, men skabes der nye former for fællesskaber med nye sociale forpligtelser, vi endnu ikke har begreber for? Hvad sker der når virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde i de traditionelle kollektive strukturer udfordres af såvel nye ledelsesstrategier, som af kravet til at medarbejdere skal tage vare på egen sundhed? Og hvor bevæger den samfundsmæssige regulering sig hen, når det gælder psykisk arbejdsmiljø.Har de nyliberale styringsformer med fokus på selvregulering et svar på nedslidning af arbejdskraften, hvis det skal gøres uden, at grænserne for de ledelsesmæssige og politiske initiativer i forhold til den enkelte medarbejders intimsfære i arbejdslivet bliver overskredet?

Årsmødet byder på oplæg og workshops,der giver overblik over aktuelle udviklingstendenser belyst af aktuel forskning. Det giver mulighed for at høre andres konkrete erfaringer fra de arbejdspladser, som er rammen om udviklingen af arbejdslivet.

 

Program

09.00

Ankomst og indregistrering

09.30

Velkomst

Ved Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, LPF, CBS

09.45

Præsentation af årsmødets tema

Ved Hans Jørgen Limborg, formand for CSA

10.00

Forpligtigelse på selvledelse: mellem frihed og forbandelse

Ved Professor, Dr.phil, Sverre Raffnsøe

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS

10.35

Selvregulering som styringsform i arbejdsmiljøet

Ved Lektor, Ph.d. Anette Kamp

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC

11.10

Kaffe og summepause

11.25

Ledelse i intimsfæren – nye styringsudfordringer for medarbejder og ledelse i sundhedens tidsalder

Ved Lektor, Ph.d. Nanna Mik Meyer

Institut for Organisation, CBS

12.00

Frokost

13.00

Workshops

14.30

Fælles opsamling

Ved Lektor, Ph.d., Klaus T. Nielsen

15.45

Farvel …

… og velkommen til CSA’s generalforsamling

 

Workshops

Workshop 1: Ledelse af selvledelse – mellem frihed og forpligtelse

 

Ved Adjunkt Michael Pedersen og Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, begge Institut for Ledelse,Politik og Filosofi, CBS.

 

Workshoppen sætter fokus på de udfordringer det sætter for ledelse, når medarbejderne er selvledende. Selvledelse handler blandt andet om, at medarbejderne koordinerer arbejdet med andre på måder, hvor medarbejderne både varetager deres egne, kollegers og organisationens behov. At lede sig selv er derfor at bevæge sig mellem frihed og forpligtelser. Spørgsmålet workshoppen rejser er: hvordan håndtere vi ledelsesmæssigt og kollektiv det forhold, at medarbejderne i dag skal kunne lede sig selv mellem frihed og forpligtelser?

Workshop 2: Kan Selvledelse regulere arbejdsmiljøet?

 

Ved Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv og Lektor, Ph.d. Henrik Lund, Center for Arbejdsmiljøog Arbejdsliv, RUC.

 

Hvordan regulerer vi problemer der udspringer af ’det nye arbejdsliv? Problemerne er komplekse og ofte med store individuelle forskelle på, hvordan belastninger og forebyggelsesstrategier optræder,som f.eks. stress. Er det et individuelt anliggende, som i management diskursen, eller er det stadig et arbejdsmiljøproblem, der skal løses med kollektive regelsæt? Der er åbenlyse problemer ved begge tilgange; også problemer ved at fastholde det kollektive perspektiv. Hvordan rustes arbejdsmiljøreguleringen til at håndtere disse komplekse problemer?

Workshop 3: Sundhed på arbejdspladsen - kontrol eller trivsel?

 

Ved Lektor, Ph.d. Bettina Dybbroe, Center for Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, RUC ogmiljøkonsulent Henrik Hansen, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv, 3F

 

Workshoppen sætter fokus på nye ledelsesmæssige og politiske initiativer rettet mod sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det ændrede fokus på sundhed rejser en række spørgsmål, som diskuteres i workshoppen: Hvor går grænsen for, hvad arbejdspladsen skal blande sig i og hvad er implikationerne af, at sundhed er blevet et ledelsesmæssigt fokusområde? Skaber det øgede ledelsesmæssige fokus mere indflydelse på egen sundhed og helbred for medarbejderne eller er der tale om nye former for selvansvaliggørelse og sundhedsledelse af medarbejdernes kroppe?

Tilmelding

Sker på e-mail csa2009@nyt-om-arbejdsliv.dk senest fredag den 20.marts

Husk at angive navn, e-mail adresse, organisation og det ønskede workshoptema på alle deltagere.

Pris og betaling

Deltagelse i årsmødet: 600 kr. (studerende: 300 kr.)

Ved tilmelding er det desuden muligt at få 25% rabat på tidsskrift for arbejdsliv. Årsabonnement inkl. medlemskab af CSA for 335 kr. (studenter 165 kr.)

Ved brug af tilbuddet i alt for årsmøde plus abonnement 935 kr. (studenter 465 kr.)

Pengene indbetales på konto: 650 5201

- Ved bankoverførsel angives registreringsnummer 1551

- Ved giroindbetaling skal anvendes kode +01

- Ønskes elektronisk faktura, skal EAN nummer sendes til tilmeldingsadressen.

Indbetalingen betragtes som tilmelding og er bindende!

Har du spørgsmål vedrørende konferencen send da en e-mail til adressen csa2009@nytom-arbejdsliv.dk

eller ring til Anja Nekes Suhr på telefonnummer 28 15 27 68 eller Hans Jørgen Limborg på 38 34 50 34

Læs mere om Konferencen og Workshops på www.nyt-om-arbejdsliv.dk.

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/24/2013