Minikonference
Ønsker du at downloade præsentationerne fra dagens arrangement - se nederst på denne side.
Invitation til minikonference Coaching som ledelsesredskab - et tveægget sværd |
Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU), KLEO – CVU København & Nordsjælland og Copenhagen Coaching Center (CCC) inviterer hermed til en minikonference om coaching som ledelsesredskab.
Minikonferencen afholdes den 22. september, kl. 13.00 - 18.00
Introduktion til minikonferencen
Arrangørerne har som fælles ambition at skabe en ny fundering af coaching på grundlag af filosofien. Det er et forbløffende faktum, at der til dato hverken eksisterer noget kanoniseret teoriapparat i relation til coaching, og der som følge heraf, men vel også som årsag, ikke findes nogen dansk certificerings-instans for coaches, endsige en blot italesat etos (nogen formaliseret etos kommer slet ikke på tale). Der findes i dag en række teoretiske indfaldsvinkler til coaching, der helt eller delvis stammer fra psykologien: Systemisk teori, appreciative inquiry, kognitiv terapi, NLP-konceptet, og en række psykologiske angrebsmåder, der spænder fra common sense samtale-terapisk metode til new age ideologier. En række spændende og relevante tilgange, men ikke noget egentligt fundament forankret i forskning og en kritisk konstruktiv forståelse af praksis.
Det er vores opfattelse, at ledelsesopgaven i stigende grad bliver påvirket af coachingbegrebet og dets praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at medarbejdernes selvstændighed spiller en større og større rolle, og at ledelse dermed må blive et spørgsmål om at have føling med medarbejdernes idéverden, med deres personlighed og med graden af deres begejstring.
Det overordnede strategiske ledelsesprincip, der i akkumulerende grad behersker organisationsudviklingen, er kontrol gennem selvkontrol. Den uddelegering af ansvar og kompetencer, af undfangelse af ideer og af innovation, som arbejdets kommunikative karakter, vidensbearbejdningen og de nye teknologier kræver, er kun mulig at udnytte effektivt gennem selvkontrol. Selvkontrol på sin side kræver, at den, der kontrollerer sig selv, bliver kontrolleret. For ikke at gribe ødelæggende ind i selvkontrollens udviklings- og excellence-spiral, må denne meta-kontrol være dialogisk, socialt ”periskopisk”, og i stand til grundigt at sondere medarbejderens mentale terræn. Der kræves med andre ord en ”coachende” ledelsesstil, der kan bestemmes som et væsentligt parameter i det intimteknologiske koncept.
Coaching som ledelsesredskab er rettet mod sindelagskontrol, passionsmåling, enthusiasmeregistrering, men er samtidig forbundet med den feed-back og anerkendelse face-to-face, der er en nødvendig forudsætning for det store spillerum for optimal performance ved uddelegering af initiativ, ved indirekte styring gennem værdier, og ved projektarbejdsformen. Det er håndtering af denne vanskelige balancegang, der er det gennemgående tema til konferencen.
Program
12.30 - 12.50
Ankomst og registrering. Ankomst via Operaens hovedindgang.
13.00
-
Velkommen
- Introduktion til temaer og program
v/ Partner Mette Mejlhede, CCC
- Første refleksioner om coaching
v/ Professor, dr. phil. Ole Fogh Kirkeby, CBS
- Coaching og ledelse
v/ Direktør Allan Holmgren, Dispuk (adjungeret professor ved CBS)
- Coaching i team
v/ Lektor Reinhard Stelter, KU
Pause
- Coaching i Nordea
v/ Erhvervsforsker Kim Gørtz, Nordea
- Coaching muligheder og udfordringer
v/ HR-Direktør Gitte Mandrup, TV2
- Coaching som begivenhed
v/ Professor, dr. phil. Ole Fogh Kirkeby, CBS
-
Paneldiskussion og afrunding
17.00 - 18.00 Forfriskninger og netværksmuligheder
Bemærk: Ankomst er via Operaens hovedindgang, selve arrangementet afholdes i Takkelloftets Foyer. Dette medfører, at alle deltagere skal guides gennem Operahuset. Det er IKKE muligt at færdes i Operahuset på gene hånd. Det er derfor vigtigt, at konferencens deltagere ankommer ankommer senest kl. 12.50.
Læs derfor - Trafikforhold - Operaen
Arrangørerne forbeholder sig ret til ændringer i programmet
Tilmelding
Det koster 550,00 kr pr. person at deltage i minikonferencen.
DER ER LUKKET FOR TILMELDING. HVIS DU ØNSKER AT BLIVE SKREVET PÅ EN VENTELISTE, SÅ SEND EN MAIL MED KONTAKT INFORMATION TIL NEDENSTÅENDE. Tilmelding til:
Rikke Ørtved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS Porcelænshaven 18A 2000 Frederiksberg e-mail: roe.lpf@cbs.dk tlf. 3815 2864
Send en mail med navn og faktureringsadresse.
Der gøres opmærksom på, at tilmeldinger betragtes som bindende.
|
Arrangeret af:
Copenhagen Business School
Københavns Universitet
KLEO
Copenhagen Coaching Center
Om Mette Mejlhede
Mette Mejlhede er stifter af og partner i Copenhagen Coaching Center. Arbejder med individuel coaching, teamcoaching, lederudvikling, ledernetværksgrupper, forandringsledelse, forhandling, konflikthåndtering. HUn underviser på lederuddannelse, førlederuddannelse og HR-efteruddannelsesforløb og er ansvarlig for CCC’s to årige coachuddannelse. Mette er uddannet Business Coach, cand.merc. i Human Resource Management ved Handelshøjskolen i København.
|
Om Ole Fogh Kirkeby
Ole Fogh Kirkeby er er dr. phil. og professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School. Han er forfatter til en række bøger om ledelse, bl.a. bestselleren 'Den Nye Lederskab'. Ole har siden 2003 været leder af Center for Kunst og Lederskab ved CBS, og han har et omfattende virke som konsulent og foredreagsholder for ledere både i den private og offentlige sektor.
|
Om Allan Holmgren
Allan Holmgren er magister i psykologi fra Københavns Universitet i 1981. Han er godkendt specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, godkendt specialist og supervisor i klinisk psykologi, adjungeret professor ved CBS og ekstern lektor på MMD og underviser på bl.a. Idrættens Lederakademi. I 1990 grundlagde han Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation (DISPUK) i Snekkersten og Århus.
|
Om Reinhard Stelter
Reinhard Stelter har en ph.d. og arbejder som lektor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser bl.a. inden for sport - hhv. idrætspsykologi, coaching og teamudvikling. Han har endvidere skrevet en af de mest læste bøger på dansk om coaching: Coaching - læring og udvikling (Dansk Psykologisk Forlag, 2002)
|
Om Kim Gørtz
Kim Gørtz er cand. mag. i filosofi fra Københavns Universitet. Endvidere er han erhvervs-ph.d. – ansat i Nordea, hvor han forsker i coaching. Kim er tilknyttet Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet.
|
Om Gitte Mandrup
Gitte Mandrup (Executive MBA) er HR-direktør ved TV2. Hun har tidligere besiddet posten som personaleudviklingschef ved Det Kongelige Teater, og hun har været Vice President i Novo Nordisk A/S.
|
Download dagens præsentationer