Ret og etik – med udgangspunkt i Alf Ross’ retsteori

Seminar med Øjvind Larsen, LPF

Tuesday, February 27, 2007 - 16:00 to 18:00

Tirsdag den 27. februar kl. 16.00

Juridisk Institut, Store mødesal, Howitzvej 13, 5. sal.

Øjvind Larsen holder foredrag ved seminaret ’Ret og etik – Med udgangspunkt i Alf Ross’ retsteori’.

Forholdet mellem ret og etik er en klassisk retsteoretisk problemstilling, som diskuteres i hele den retsfilosofiske tradition. I seminaret vil der blive præsenteret en række af de klassiske diskussioner om dette forhold. Dernæst vil der blive fokuseret specielt på den nyere problemstilling, om den moderne ret er blevet en neutral teknik, sådan som det hævdes af Alf Ross, eller om den moderne ret stadig er bundet til etikken, således som det blandt andet hævdes af Jürgen Habermas.

Øjvind Larsen er lektor, dr. phil. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han er ansat med fagene filosofi og sociologi og forsker først og fremmest i etik. Han forsvarede sin afhandling Den Samfundsetiske Udfordring for den filosofiske doktorgrad på CBS i 2004. Det er denne afhandling, som ligger til grund for seminaret. Afhandlingen er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/24/2013