Selvmord og selvledelse

Selvmord og selvledelse

Seminar ved Marius Gudmand-Høyer

Hvordan leder man sig selv med depressiv sygdom?

 Spørgsmålet er af aktuel interesse. Ikke alene fordi selvmordsforebyggelsen i stadig stigende grad retter sig mod den depressionsramtes egen evne til at tage vare på sig selv. Men også fordi mindst 50% af alle selvmord menes at stå i relation til depression.

Aktuelt er således også depressionslidelsens mest fatale risiko og konsekvens – selvmordet – blevet genstand for både selvledelse og ledelse af selvledelse. Aktuelt søges selvmordsrisikoen mindsket via patientens evne til at lede sig selv og via behandlingskulturens evne til at vejlede denne selvledelse.

 Selvom samme formål historisk set var på spil i depressionsbehandlingen for 100 år siden, hvor forebyggelsen af selvmordet også fremstod som et hovedproblem, er der sket en række markante forskydninger. Disse går ikke kun på, hvor og hvornår de forebyggende aktiviteter skal finde sted, men ligeledes, hvad de består i, hvordan de skal udføres, samt af hvem.

I dag er det ikke den givne behandler (psykiater, psykolog, sygeplejerske, almenpraktiserende læge, terapeut mv.) der primært udfører det forebyggende arbejde, men derimod den (som regel) periodisk depressionsramte selv, der oplæres i aktivt og vedvarende at arbejde terapeutisk med sig selv med henblik på at retlede sit selvmordstruede stemningsliv.

 Som en parallel til diskussionen af trivsel i det moderne arbejdsliv, vidner den moderne selvmordsforebyggelse om en væsentlig historisk forandring af vores traditionelle forståelse af autonomi, og det er særligt det perspektiv, som Marius Gudmand-Høyer forfølger i dette seminar.

Seminaret er en del af seminarrækken Ledelse af selvledelse.

Tilmelding hos Ditte Vilstrup Holm: dvh.lpf@cbs.dk