Department of Business Humanities and Law

Platon, Foucault og fremtidens lederskab

Fra den 19.-21. april vil videnskabsfestivalen Forskningens Døgn byde på arrangementer over hele landet og traditionen tro åbner CBS dørene.

04/02/2012

De første tegn på foråret er allerede sprunget frem og mens vi går og venter på varmen, kan vi glæde os over endnu et af forårets kendetegn. Fra den 19.-21. april vil videnskabsfestivalen Forskningens Døgn nemlig byde på arrangementer over hele landet og traditionen tro åbner CBS dørene.

 

Ledelse og Filosofi

Den 20. april vil to arrangementer finde sted på CBS Campus.

 

Professor Flemming Poulfelt er en rutineret ekspert i ledelse som ofte er brugt af pressen senest i DONG-sagen. Han indleder dagen med hvad han beskriver som en ’ledelsesmæssig injektion’. Den vil bestå af en blanding mellem de krav og karakteristika, som fremtidens ledere allerede nu skal kunne navigere igennem. Dermed vil der være en unik mulighed for at få tegnet et billede af fremtidens lederskab, fra en erfaren ledelsesforsker.

Senere på dagen vil Ole Thyssen, Dr.phil, sætte scenen med afsæt i sin seneste og anmelderroste bog Det filosofiske blik. Europæiske mestertænkere. En bog som er blevet særligt anerkendt for sit grunde og overskuelige overblik, hvor alle de store tænkere fra begyndelsen med Platon til de seneste skud på stammen som Habermas, Luhmann og Foucault er taget med.

Ole Thyssen vil med sit arrangement reflektere over de forskellige måder filosoffer iagttager og beskriver verden og, hvordan der på den måde opstår en kamp om blikket. Med udgangspunkt i det emne, vil der efterfølgende være en debat mellem Ole Thyssen, sociologen Henrik Dahl og deltagerne.

 

Du kan finde mere information om de to arrangementer her:

En ledelsesmæssig injektion fra morgenstunden v. Flemming Poulfelt

Kampen om blikket v. Ole Thyssen

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013