Prisen for velstand er sygdom og ulykker

Historien om det danske arbejdsmiljø og arbejdsbetingede sygdomme

I foråret rullede en historie om, at op mod flere hundrede arbejdere på en vindmøllefabrik var blevet udsat for den kræftfremkaldende gift styren i deres arbejde. Skandalen er et skræmmende eksempel på, at arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker ikke forsvinder. Derfor er det vigtigt, at politikerne og arbejdsmarkedets parter bevarer et skarpt fokus på området. Sådan konkluderer forsker Kurt Jacobsen i ny bog om arbejderbeskyttelsens historie.

50.000 ulykker om året

”Der er opnået imponerende resultater, men jeg tror aldrig, vi bliver arbejdsløse”.

Citatet er fra 2000. En læge med speciale i arbejdsmedicin summerer op på mange års indsats for at komme arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme til livs.

De årlige statistikker giver ham ret. På trods af mange års indsats registreres der hvert år op mod 50.000 ulykker på danske arbejdspladser – og dertil kommer mere end 15.000 tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme.

Sisyfos-arbejde

- Vi kan konstatere, at det er et Sisyfos-arbejde at beskæftige sig med arbejdsmiljø og arbejdsbetingede sygdomme, siger professor Kurt Jacobsen, forfatter til den ny bog ’Velfærdens Pris – Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år’.

Arbejdsbetingede ulykker og sygdomme er et permanent problem, som vi bliver nødt at konfrontere hele tiden, for ellers vokser det vildt. Vi står blandt andet over for det grundlæggende problem, at nye teknologier betyder nye typer af arbejdsskader og arbejdsulykker.

Forenklet sagt har vi bevæget os fra, at arbejderne kom til skade i industriens store maskiner, til nutidens største udfordring, som er psykisk nedslidning i de videnintensive virksomheder rundt omkring.

(For) svingende politisk bevågenhed

Problemet – eller rettere arbejdet med samme – kompliceres yderligere af, at den politiske bevågenhed går noget op og ned. Hensynet til virksomhedernes økonomi, konkurrenceevne og samfundsøkonomien generelt betyder i perioder, at arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø havner i bunden af prioritetslisten.

Andre påpeger, at området ganske enkelt ikke sælger stemmer nok.

Derfor er det ofte arbejdet med de arbejdsmiljøforebyggende foranstaltninger, der lider, når der skal spares – med det resultat, at ressourcerne svinder ind.

Historisk set er det derfor gået op og ned med indsatsen. Kurt Jacobsen peger på især 1930erne – og dermed Stauning-tiden – som den periode, der har haft den mest positive betydning for eftertidens indsats på området.

Allerede her tages opgøret med den sort/hvide forestilling om, at når det kommer til arbejdsmiljø, er det virksomheden, der er skurken, og arbejderen, der er offeret.

I stedet fordeler man ansvaret mellem både arbejdsgiver og arbejdstager, så arbejderen også pålægges et personligt ansvar for at tage støvmasken på, når det bliver pålagt.

Men det er især den direkte kobling mellem den arbejdsmedicinske forskning og arbejdstilsynet, der vurderes som det skarpe taktiske træk i udviklingen af den organisatoriske konstruktion, som arbejdsmiljøet siden har nydt godt af i Danmark.