Mød Inequality platformen på Folkemødet!
Verdensmåls-minigolf
Torsdag kl. 16:30: Vi mødes ved Verdensmålsteltet A1 og går i samlet flok til Sandvig
Minigolf.
Kl. 17:00-18:00: legene finder sted.
Verdensmålsteltet A1 og Sandvig Minigolf, lige nord for Danchells Anlæg.
Kom og hep, når Copenhagen Business School arrangerer Verdensmåls-minigolf!
Vi spiller 17 huller – ét for hvert af de 17 Verdensmål.
Vi har inviteret kendisser, politikere, NGO-ambassadører og erhvervsledere til at dyste sammen med forskere og studerende - med debat imens. Verdensmålene er i fokus, og en sportskommentator følger løbende med i, hvad der sker på banen. Kom og hep på hole in one, birdies og en bedre verden!
Rektor ved CBS, Nikolaj Malchow Møller, er vært ved hul 18. Medvirkende er bl.a. Gregor Halff, uddannelsesdekan og forskere fra CBS’ Business in Society-platforme.
CBS i samarbejde med Sandvig Minigolf, KVINFO og Institut for Menneskerettigheder
Global ulighed
Fredag 9:00-10:00
Den Internationale Scene
Hvad er sammenhængen mellem global ulighed og Trump, Brexit, De Gule Veste i Frankrig og migration?
Den voksende globale ulighed er en af tidens vigtigste dagsordener både i Europa og resten af verden. Blandt andet har den prisbelønnede franske forfatter Thomas Piketty dokumenteret, hvordan uligheden vokser. I dag ejer verdens 10 rigeste mennesker lige så meget som klodens 50% fattigste. Hvordan påvirker den globale ulighed vores politik og demokrati? Hvad har valget af Trump, Brexit og protestbevægelsen De Gule Veste at gøre med den globale ulighed? Og hvordan hænger de store folkevandringer til USA og Europa sammen med ulighed? Hør et alsidigt og kvalificeret panel give bud på svar – og deltag i debatten.
Deltagere
Kristian Weise (DK), direktør, Oxfam/Ibis
Edward Ashbee (UK), professor, Inequality Platform, Copenhagen Business School
Demond Drummer (US), direktør, The New Consencus, amerikansk tænketank, tidl. tilknyttet Obamas valgkampagne
Lisbeth Bech Poulsen (DK), medlem af Folketinget for SF
Debatten foregår på engelsk.
Ulighed i sundhed
Fredag kl. 12:00-13:00
Ceveas telt, Granittens Gård
Læger og sygeplejersker advarer om travlhed og risiko for fejl. Samtidig har vi ny, dyr medicin, kan helbrede flere og leve længere. Hvordan prioriterer vi? Skal vi, kan vi og hvem tør vi overlade ansvaret til?
Enhver løsning påvirker uligheden.
Hør lægen (Alexandra Kruse, Læger uden grænser) tale om sygdommes sociale og globale slagside, økonomen Birthe Larsen (Lektor og leder af Ulighedsplatformen, CBS ) om økonomien relateret til sygdomme. Og endelig Filosoffen Klemens Kappel (Professor og tidligere medlem af Etisk Råd) give sit etiske perspektiv.
Kom og diskuter med os hvordan vi træffer de svære, men vigtige valg.
Niels Fuglsang, Cevea og CBS, er ordstyrer på debatten
Integration - bryd barriererne!
Fredag den 14. juni, kl. 13.30-14.30
Ceveas telt, Granittens Gård
Alt for mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er ikke svært at blive enige om, at det er et problem, vi skal være meget bedre til at løse. Hvad gør vi for at integrere flygtningekvinder bedre? Og hvad med de, der har været her flere år og endnu ikke er med?
Vi tager debatten og finder svar med udgangspunkt i nyeste forskning og viden på området.
Deltagere: Per Michael Jespersen, direktør i Tænketanken Cevea, Birthe Larsen, lektor på CBS og leder af ulighedsplatformen, Razan Haugaard, projektleder i Bydelsmødre m.fl.
Debatten foregår i samarbejde mellem CBS Inequality Platform og Tænketanken Cevea
Copenhagen Science Slam 2019
Fredag 16:30 - 17:30
N9 – GÆSTEN, Nørregade
Gå ikke glip af Copenhagen Science Slam, når 3 topforskere dyster med Lasse Rimmer som kampleder
Hvor slemt står det til med indeklimaet i de danske folkeskoler? Hvordan kan vi udvikle nye materialer, der kan være med til at løse de udfordringer, verden står overfor? Og hvor skal vi gøre af os selv, når digitale forandringer gør alt synligt? I Copenhagen Science Slam er tør forelæsning fortid. Publikum afsiger dommen, så forvent en festlig og interessant eftermiddag. Nysgerrig? Så læg vejen forbi Gæstgiverens store scene og bliv opdateret på den nyeste forskning, når tre topforskere duellerer på formidlingsevner til Copenhagen Science Slam. Slideshows og støvet forelæsningsstemning er ugleset, når de tre eksperter hver får 10 minutter til at udbrede deres forskning. Det er publikum, der afsiger dommen, så forskerne tager alle mulige kreative og skæve midler i brug for at sikre din stemme. Stand up´er Lasse Rimmer styrer slagets gang og sørger for god stemning og højt humør.
Medvirkende
Lasse Rimmer, Stand up'er, Ordstyrer
Geo Clausen, Professor, sektionsleder, DTU BYG, Institut for Byggeri og Anlæg
Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, Adjunkt, Københavns Universitet, Kemisk Institut
Mikkel Flyverbom, professor, CBS
DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, CBS Copenhagen Business School